Gennem de seneste 100 år er den globale befolkning eksploderet fra to milliarder til svimlende otte milliarder mennesker. Som følge heraf er behovet for boliger vokset eksponentielt. Innovation og nytænkning er nødvendigt, hvis vi vil opfylde boligbehovet. Ser vi på Danmark er den gennemsnitlige bolig blevet større.

I 2021 boede hver dansker på 53,1 kvm mod 43 kvm i 1981. Samtidig er vores familier blevet mindre i samme tidsrum. I 1981 var der i gennemsnit 2,5 personer pr. husstand, i 2021 2,1 pr. husstand. Det er selvfølgelig alt andet lige udtryk for øget velstand, men bør vi ikke stoppe op og reflektere? Giver dette mening i en verden, hvor behovet for en bæredygtig adfærd er nødvendig?

Samtidig oplever vi en stigende urbanisering alle steder i verden. Boligen er derfor, i særdeleshed i byerne, et produkt med ekstrem høj efterspørgsel og et produkt med en stadig højere pris. Vi oplever, at boliger bliver stadigt dyrere, mere utilgængelige og uden mærkbar hensyntagen til lejernes behov.

Nødvendigt med nytænkning

I dag er vi nået til et punkt, hvor efterspørgslen efter boliger fortsætter med at vokse, men udbuddet har svært ved at følge med. Og selvom udviklere af boligejendomme hidtil ikke har haft behov for at være innovative grundet den store efterspørgsel, så er det fremover nødvendigt med nytænkning indenfor branchen, hvis man skal kunne tilfredsstille bare en del af den voksende efterspørgsel.

Storbyerne tilbyder de mest eftertragtede jobs på markedet, og antallet af mennesker, der strømmer til nærmeste storby, har skabt en overvældende efterspørgsel efter boliger. Faktisk viser seneste tal fra Danmarks Statistik, at der alene i København og på Frederiksberg er 186.000 voksne, som bor alene uden en anden voksen i boligen. Alligevel er det blevet stadigt sværere at leje en passende bolig, og de dage er forbi, hvor størstedelen af urbane voksne i fast job har råd til at bo alene.

Dette presserende behov for boliger i storbyerne har tvunget ejendomsbranchen til at tænke mere innovativt, hvilket bl.a. har resulteret i moderne bofællesskaber. Denne udvikling er for længst absorberet i metropoler verden over. Rødderne til denne boligform kommer dels fra de mangeårige traditioner for fællesskab og samvær, dels fra hotelsektoren, hvor komfort og bekvemmelighed er i højsædet.

Operatører af bofællesskaber – som f.eks. danske Lifex og udenlandske Common, Habyt og Colonies – gør mere ud af at optimere boligerne efter lejernes behov end hidtil set. Dette gøres bl.a. ved at tilbyde en moderne form for fælles bolig, der er fleksibel, bekvem og fokuseret på at lindre mange af de gener, som boligsøgende med fast job bliver mødt med i dag, bl.a.:

• manglende tid grundet højere arbejdsbelastning og mere stressende job
• stigende ensomhed hvor næsten 33 pct. af alle voksne mennesker lider af ensomhed
• mindre økonomisk råderum grundet kraftigt stigende boligpriser

Et moderne bofællesskab tilbyder fuldt møblerede og udstyrede boliger med services som rengøring og vedligeholdelse samt mulighed for, at lejere nemt og organisk kan møde ligesindede. Den økonomiske belastning for lejerne er overskuelig, og risikoen for tab på feks. depositum i forbindelse med fraflytning er nærmest elimineret. Der er i det hele taget fuldt fokus på lejeroplevelsen, som bl.a. illustreres ved at flere moderne boligoperatører scorer meget højt på deres Trustpilot-bedømmelser.

Overfor ejendomsejerne er resultatet, at operatører af bofællesskaber typisk kan tilbyde et markant forbedret økonomisk afkast, idet der opkræves en højere samlet leje pr. kvadratmeter ved at tilbyde mere pladsoptimerende og bæredygtige boligløsninger, såsom værelser i en delt bolig og mikro lejligheder, samt ved at tilbyde tillægsydelser af høj kvalitet til lejerne mod betaling.

Bofællesskaber er et naturligt symptom på en ny tid, hvor vi må deles om ressourcerne. Vi er ved at løbe tør for plads, folk føler sig mere løsrevet fra hinanden end nogensinde før, og måske det mest bekymrende – den globale opvarmning bliver langsomt men sikkert mere og mere truende. Alt dette fordrer nytænkning i boligsektoren, og særligt fokus på CO2-udslip har ført til, at ESG er blevet et væsentligt fokusområde for ejendomsudviklere og investorer.

Win-win-scenarium

De fleste ejendomsudviklere, hvis ikke alle, leder efter måder at inkorporere bæredygtighed som en del af deres overordnede strategi, og der er i den sammenhæng flere forskellige indsatsområder som er mere eller mindre tilgængelige. Én af de oplagte måder hvorpå ejendomsejere kan bidrage til øget bæredygtighed er ved at konvertere en del af boligporteføljen til moderne bofællesskaber og derved udnytte ressourcerne bedre. 

Dette vil dels give flere mennesker mulighed for at få foden indenfor på boligmarkedet, dels giver denne boligform alt andet lige en reduceret miljøpåvirkning. Blandt andet ved at samle flere mennesker i den samme boligenhed og derved forbedre udnyttelsen af kulstof genererende forsyninger såsom varme, vand og elektricitet. Ved at tilbyde fuldt møblerede og servicerede boliger flyttes lejere desuden væk fra unødigt overforbrug og køb, til deling og genbrug. Det modsvarer tidens ånd, fordi det er fornuftig adfærd.

Gennem partnerskabsaftaler, meget lig de operatøraftaler man kender fra hotelbranchen, tilbyder operatører af bofællesskaber et win-win-scenarie for både ejendomsejere og lejere. Højere afkast til ejendomsejere og udviklere, kombineret med fokus på at levere boliger og serviceydelser i høj kvalitet, som giver en førsteklasses lejeroplevelse. 

Moderne bofællesskaber er hastigt ved at etablere sig som en nødvendighed i enhver storby og enhver større ejendomsportefølje. Det er en af de moderne boligformer, der viser tiltrængt innovation inden for boligsektoren, og som samtidig er målrettet lejernes behov i en foranderlig verden. Lad os derfor tænke innovativt og gøre nogle af de ting, der står ligefor: Lad os deles om ressourcerne!