EjendomsWatch

Klumme: Lagerskat er tankespind fra embedsmænd

I stedet for den udskældte lagerskat kunne regeringen få samme beløb i kassen, hvis den indførte en skat på alle erhvervsejendomme enten ud fra købesummen eller ud fra den senest udmeldte offentlige vurdering, påpeger valuar Lars Wismann i denne klumme. Han advarer mod vilkårlig beskatning og retssager i kølvandet af lagerskatten.

Lars Wismann er ejendomsmægler og valuar. Han driver firmaet Wismann Property Consult. Foto: PR

Aftaleteksten om en ny ret til tidlig pension opererer med en finansiering, der vil indføre acontoskat, lagerbeskatning, på værdistigninger på investeringsejendomme.

Hermed gøres der endeligt op med skattestoppet fra 2001.

Der bliver ikke tale om enkle og nemme regler. Hvem der skal omfattes og hvordan beskatningsgrundlaget bør og skal opgøres, holdes hemmeligt. Det årlige provenu på 1150 mio. kr og 850 mio. kr. efter ændret adfærd fremstår som den endelige sandhed.

  • Hvorvidt investorer i interessentselskaber (I/S), partnerselskaber (P/S) og kommanditselskaber (K/S) skal opfattes som personligt ejede selskaber og dermed fritages, meddeles ikke.
  • Hvorvidt ejendomme, der er finansieret med sale-and-lease-back, skal, forklares heller ikke. Ejendomme, finansieret med offentligt-privat partnerskab (OPP) forklares heller ikke.
  • Koncerner med mindre ejendomsporteføljer under 100 mio. kr. skal fritages. Men om beskatningen kun vedrører stigninger i den del, der overstiger 100 mio. kr., eller om den fulde porteføljeværdi skal beskattes, når værdien overstiger 100 mio. kr., forklares heller ikke.
  • Hvem, der i 2023 skal værdiansætte beskatningsgrundlaget i 2023 i de beskatningspligtige ejendomme forklares heller ikke samt om ejendommene skal værdiansættes efter kvadratmeterprincippet, afkastprincippet eller gennem diskonterede cashflow-beregninger (DCF).

I stedet for en acontoskat kunne regeringen indføre en skat på alle erhvervsejendomme enten ud fra købesummen eller ud fra den senest udmeldte offentlige vurdering. En beskatning på 0,2 pct. burde kunne indbringe samme provenu på 850 mio. kr.

Hele lovgrundlaget og en evt. offentlig høring skal være gennemført senest 31. december 2020, hvilket er om ca. 10 uger.

Der er tale om et embedsmandstankespind, der vil føre til vilkårlige beskatninger og administrative byrder, bureaukratisk bøvl og retssager, der langt overstiger beskatningsgrundlaget.

Brug dog den sunde fornuft. Danmark har brug for enkle regler og ikke kompliceret lovgivning med knækkede kurver og 117 forskellige undtagelser.

Storcenter-ejer foreslår regeringen at droppe ny skat og lukke populær skattefinte i stedet

Ejendomsinvestorer spår at lagerskat kan lægge en dæmper på nye investeringer

Klumme: Hvem vinder kampen om pengene?

Klumme: Løbende beskatning af ejendomsavancer giver samfundet stort tab

Klumme: Lagerbeskatning af ejendomsavancer – en ommer

Klumme: Udspil til ny lagerskat baserer sig på en vanskelig værdiansættelse

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier