EjendomsWatch

Klumme: Digitalisering af ejendomme er ikke bare en gevinst for klimaet

Digitalisering af ejendomme skal være en aktiv del af regeringens klimakamp. Og så er det også en gevinst for lejer og ejendomsejer. Én sparet krone giver ekstra 30 kr. i værdi, skriver Rasmus Juul-Nyholm, adm. direktør i Cobblestone, i denne klumme.

Rasmus Juul-Nyholm, adm. direktør i Cobblestone Foto: PR / Cobblestone

I den forgangne uge gik statsminister Mette Frederiksen på talerstolen og holdt Folketingets åbningstale. Det var en længe ventet tale, ikke mindst i forhold til regeringens klimahandlingsplan.

Men selvom vi mest hørte om, hvordan regeringen henover efteråret vil føre forhandlinger om CO2-besparelser i landbruget og transporten, så må vi ikke glemme byggeriet og ejendomsdriften. Tilsammen står de to områder for 40 procent af de totale CO2-emissioner.

I den forbindelse - og i øvrigt uagtet debatten om lineær CO2-reduktion versus "hockeystave" - vil jeg gerne spille en personlig kæphest på banen: Mere smarte ejendomme.

CO2-reduktioner i byggeriet og selve driften af ejendomme skal nemlig ikke kun kædes sammen med mere bæredygtige byggematerialer såsom lavemissionsbeton og træ. At fjerne CO2 herfra går ikke kun hånd i hånd med DGNB-certificering til sølv, guld eller platin. Eller genanvendelse af byggematerialer. Som naturligvis alle er relevante og værdifulde tiltag.

Der er også stærkt brug for, at vi bliver mere ambitiøse i vores brug af ny teknologier. At vi løbende genopfinder os selv og vores branche, som i forhold til blandt andre konsulenthusene, iværksættermiljøet og vindenergisektoren, de seneste ti år i markant mindre omfang har omfavnet digitaliseringens muligheder.

Fjernovervågning af ejendomme

I øjeblikket tester Cobblestone, NREP og IOT-udviklerfirmaet, NorthQ, hvordan man anvender i IoT (Internet of Things) til at distanceovervåge vand- og varmeinstallationer. Projekter hedder Nordhuset, og formålet er at nedbringe driftsudgifterne og CO2-udledninger i etagebyggeri.

I dag er det altid modus operandi, at ejendomsforvalteren sender en tekniker ud til en ejendom, når der er problemer med varmen, elektriciteten eller andre anlæg. Først skal teknikeren undersøge, hvor fejlen er opstået, herefter skal han løse problemet.

Ved med IoT at gøre ejendommen mere smart opnås flere ting:

Beboerne vil opleve markant færre driftsforstyrrelser, fordi teknikerne med det samme modtager en digital besked i tilfælde af driftsforstyrrelser. Dermed kan vores mand i felten hurtigere sætte ind og løse problemerne, før de overhovedet påvirker beboerne.

Skimmelsvamp er et udbredt problem i nye boligejendomme, fordi lejerne ikke bruger ejendommene rigtigt. Ifølge vores beregninger kan en ejendom med 100 boliger spare omkring 33.000 kr. om året ved at bruge IoT til at overvåge indeklimaet og sætte ind over for skimmelsvampsangreb. Lejerne føler sig mere trygge.

1 kr. sparet = 30 kr. ekstra værdi

Herudover medfører brugen af ny teknologi nogle kontante sidegevinster til både lejeren og ejendommens ejer.

Varmebesparelserne tilfalder nemlig lejerne. I kraft af en mere intelligent styring af varme- og energiforbruget kan lejren i disse ejendomme lægge en besparelse på 100 til 200 kr. til side om måneden. De tal er vigtige i et meget konkurrencepræget marked. For med lavere driftsomkostninger vokser muligheden for fuld udlejning af en ejendom. Det har for ejendomsejeren de behagelige følgevirkninger, at ejendomsværdi stiger. Èn krone sparet i driftsomkostninger resulterer i 30 kr. ekstra ejendomsværdi.

Og det er præcis dét, som er pointen i denne case: Teknologi betaler sig ikke bare i forhold til klimabesparelser. Det er formentlig også penge i lommen på både lejer og ejer.

Måske kan det komme med i åbningstalen næste år.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier