EjendomsWatch

Klumme: Regnskabets time imod grøn vildledning

Danmark er ifølge ny rapport næstbedst til at opfylde FN's verdensmål, men det er for let at snyde på vægten og fremstå mere grøn, end man egentlig er, lyder det fra Saint Gobain-direktør i denne klumme.

Klaus Birk er public affairs-direktør i Saint-Gobain Denmark og bestyrelsesmedlem i Green Building Council Denmark. Foto: PR / Crosstown

I en tid, hvor Danmarks skal fremstå som et af verdens mest ambitiøse lande på klima- og miljøfronten, er det for let at snyde på miljø-vægten for at fremstå mere grøn end man i virkeligheden er.

I øjeblikket er der et stort fokus på CO2-udledning, ikke mindst under produktion og forarbejdning – mens vi glemmer at se på helheden og det samlede klima- og miljøaftryk i hele varens eller produktets levetid. Hvor kommer råstofferne fx fra og hvor stort er det miljø- og klimamæssige aftryk fra fabrik til byggeplads, butikshylde eller andre destinationer – og videre derfra?

Lige nu findes der et hav af metoder og mærkningsordninger, når det gælder miljømæssigt aftryk på produktniveau, og det er nærmest uden omkostninger at pege luppen mod den lille del af klimaaftrykket, som ser mest gunstigt ud. For dernæst at fremstå som den bedste i klassen.

Vildledning mange steder

Vildledningen kan findes i de fleste brancher, men lad mig give nogle eksempler fra byggebranchen: Det er i princippet muligt at udarbejde miljø-varedeklarationer på alle materialer til f.eks. et nyt hus. Problemet er, at der findes miljø-varedeklarationer, der angiver produktets samlede udledning og miljøpåvirkning i hele produktets levetid – fra råvarens rejse til fabrikken og frem til produktet bliver bortskaffet eller genanvendt. Mens andre kun har dele af regnestykket med.

Hvis et produkt laves med brug af naturmaterialer som fx træ, så har man i dag lov at udarbejde en miljø-varedeklaration, som medregner den CO2, som træet har optaget, inden det blev fældet. Det kaldes i fagsprog biogent kulstof eller biogenic carbon. De levende træers CO2-optag er således med til at sløre den reelle CO2-udledning under produktionen, og CO2-regnskabet kan i nogle tilfælde komme under nul.

Dette er i sig selv fint nok, hvis det indgår i en helhedsbetragtning. Men hvis producenten vælger at fortælle kunder og slutbrugere, at produktet er grønt udelukkende baseret på disse udvalgte, favorable tal, så er det problematisk. Denne form for cherry picking, der kun viser en del af produktets samlede udledning, gavner ikke ligefrem miljøet. CO2 forsvinder ikke, bare fordi det figurerer på minussiden i et miljøregnskab. Det bliver frigivet igen, når produktet en dag bliver udskiftet og bortskaffet.

Det er også valgfrit, om man vil oplyse, hvad det koster på miljøkontoen at fragte produktet fra fabrik til byggeplads og dernæst montere produktet på byggepladsen. Produktets samlede levetid er også en vigtig del af klima- og miljøaftrykket, men det er ligeledes valgfrit, om man vil angive, hvor mange gange et produkt skal udskiftes i en bygnings levetid.

Svært at sammenligne

Det gør det svært at sammenligne produkters klima- og miljøaftryk på et oplyst grundlag. Derfor har det bl.a. været muligt for en dansk virksomhed – i samarbejde med en større rådgivende virksomhed – at udarbejde en rapport, hvori der foretages en ”bæredygtighedssammenligning” mellem egne og konkurrerende produkter. Rapporten bliver flittigt brugt som en miljømæssig blåstempling i markedsføringssammenhæng.

Man skal være ekspert for at gennemskue, at den pågældende virksomhed – modsat mange af de produkter, der sammenlignes med i rapporten – angiver CO2-udledning med biogenic carbon og desuden kun har fokus på selve produktionen. Det svarer til, at forbrugeren bliver præsenteret for lånemuligheder, men kun ser første måneds tilbagebetaling. Og det er miljøet, der betaler regningen, hvis det ender med det billige kviklån, hvor renten bliver højere på den lange bane.

Ifølge en ny, international rapport, som bl.a. den amerikanske økonom Jeffrey Sachs er medforfatter på, så ligger Danmark nr. 2 på listen over lande, der gør størst fremskridt for at opfylde FN’s 17 verdensmål. Rapporten peger dog også på, at der stadig er lang vej igen, og for Danmarks vedkommende halter det især på verdensmål nr. 12, 13 og 14, som vedrører ansvarligt forbrug og produktion, klimaindsats og livet i havet. Så selv om vi ifølge rapporten næsten er verdensmestre i verdensmål, så skal der stadig knokles for at forbruge og producere mere bæredygtigt og dermed holde føringen som international rollemodel.

Så selv om det ikke er et gennemreguleret område endnu, bør virksomheder i Danmark holde sig for gode til at pynte sig med lånte, grønne fjer. Det vil ligge i tråd med de fine hensigter om at tilslutte sig FN's verdensmål og regeringens klimaaftale.

(Denne klumme er ligeledes bragt i Børsen 27. juli 2020)

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier