Det er spild af tid at votere for eller imod faglært, udenlandsk arbejdskraft, og det fjerner fokus fra det virkelige problem; hvordan får vi bedst muligt ryddet de praktiske, lovgivningsmæssige og kulturelle barrierer og misforståelser af vejen, som spænder ben for udenlandske kolleger? De udenlandske medarbejdere bør modtages med respekt og anerkendelse. Vi har nemlig lige så meget brug for dem, som de har for os, hvis vi skal sikre fortsat vækst, udbygning af vores infrastruktur og velfærd.

Københavns nye metro, Cityringen, blev bygget på kun 8,5 år. Det er noget nær europæisk rekord - til sammenligning så tog det ca. 15 år at bygge Linje 14 i Paris og linje 9 i Barcelona. På Cityringen har tusindvis af dygtige og faglærte arbejdere fra lande som Polen, Rumænien, Italien, Irland og Kroatien arbejdet side om side med danske arbejdere. Det var ikke uden problemer og benspænd, og vi har betalt dyre lærepenge. Men resultatet taler for sig selv, og Cityringen rundede ifølge seneste opgørelse fire millioner rejsende i oktober.

Ifølge den kvartalsvise rekrutterings-analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var der i september i år 61.110 forgæves rekrutteringer for virksomheder i alle brancher. Og selv om der er en nedgang i f.eks. byggeriet lige nu, så er der stadig en grundlæggende og strukturel mangel på faglært arbejdskraft, som peger langt ind i fremtiden. Op til 80 procent af virksomhederne i de mange brancher, der har haft problemer med at rekruttere medarbejdere, har oplevet produktionsbegrænsninger som følge af udfordringerne med at rekruttere. Alene inden for bygge og anlægsbranchen var der 4.980 forgæves rekrutteringer, og de store, offentlige anlægs- og byggeprojekter, der ligger forude, kan med statsgaranti ikke gennemføres udelukkende med dansk arbejdskraft.

Nogle af argumenterne mod brug eller begrænsning af udenlandsk arbejdskraft er bla., at der er ledige håndværkere i Danmark, og at der er risiko for løndumping. Men de problemer forsvinder ikke blot ved at holde udlændinge væk fra danske virksomheder, der desperat har brug for faglærte medarbejdere for at holde dampen oppe. Enhver ledig håndværker i Danmark har f.eks. ikke nødvendigvis de kvalifikationer, der skal til for at anlægge en ny metro inden for en relativt kort tidsramme – og hvor der skulle bores tunneler i tæt bebyggede bymiljøer, bindes jern og støbes beton i dybe skakter op til 30 meter under jorden.

I forhold til løndumping, så udløste en kendelse i marts 2015 mod metro-virksomheden Cipa danmarkshistoriens hidtil største sag om brud på overenskomsten og en bøde på 22 mio. kr. Cipa-sagen var på mange måder et lavpunkt, men den blev også et vigtigt vendepunkt og medvirkende årsag til, at nye, historiske aftalemodeller for udenlandske medarbejdere på bla. murer-, stillads- og betondelen har set dagens lys. En række nationale regler og begrænsninger forhindrede os reelt set som ansvarlig hovedentreprenør i at vælge det bedste forhold mellem pris og kvalitet. Ligesom flere af overenskomsterne på projektet gennem årene havde fået et tykt lag af mundtlige fortolkninger, overleveringer og traditioner strøet ud over sig, som ikke kunne læses nogen steder.

De nye, forsøgsvise aftaler betød først og fremmest mere ugentlig arbejdstid, hvilket var stærkt efterspurgt, også af arbejderne. Samtidig gav aftalen mere i løn i form af et særligt metrotillæg og forhøjede aften- og nattillæg. Men nok så vigtigt; vi fik etableret et system med valgte tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter i alle de omfattede virksomheder. Det er en stor del af forklaringen på, at vi fik et mere velfungerende og ikke mindst sikkert projekt.

Resultaterne på metroprojektet og forsøgsordningerne er et nybrud på det danske arbejdsmarked som viser, at den danske arbejdsmarkedsmodel sagtens kan rumme udenlandsk arbejdskraft. Der bør være langt færre barrierer og benspænd for brug af de udenlandske medarbejdere, som er nødvendige for at holde dampen oppe i Danmark.

(Denne klumme blev bragt første gang i dagbladet Børsen 18. december 2019.)