EjendomsWatch

Klumme: Det er nu eller aldrig for København

Nye borgere sætter pres på hovedstaden som aldrig før. Det kræver, at virksomhederne og Københavns Kommune stopper silotankegangen.

Tony Christrup, formand i Byggesocietetet, direktør i Arkitektgruppen og nyvalgt medlem af Københavns Erhvervsråd. Foto: PR

Et magisk tal lurer inden for få år. Tallet er 800.000, og angiver hvor mange indbyggere Københavns Kommune har i 2030. I hvert fald ifølge den seneste befolkningsprognose, men sådanne har det med at være ret præcise.

De mange nye borgere skaber et kæmpe pres på vores hovedstad: Der skal bygges skoler, daginstitutioner og boliger, men også infrastrukturen skal have et voldsomt løft. Der bliver behov for meget mere metro og en lang række avancerede trafikløsninger, som vi slet ikke kender endnu.

Centralt i hele denne udvikling står byens erhvervsliv, og de store udfordringer betyder, at vi nu alle må gå helt væk fra den silotænkning, de fleste af os i virksomhederne benytter, når vi skal løse et problem.

De dage hvor erhvervslivet bare kunne tænke på virksomhederne, og kommunen på deres institutioner er for alvor borte.

Hvis ikke vi tænker på tværs af brancher og siloer, får vi aldrig løftet den kæmpeopgave det er at bringe København fremad i de næste år uden at spilde en masse muligheder på gulvet.

Kræver kompromiser

Overborgmester Frank Jensen, (S), har nu samlet 32 virksomheder sammen med to universiteter omkring et bord på rådhuset. Sammen med tre borgmestre skal gruppen bygge bro mellem kommunen og verden udenfor rådhuset.

Der skal formuleres vilde tanker og visioner, men først og fremmest skal der sammensmedes et forpligtende samarbejde mellem parterne der betyder, at ingen blot kan nøjes med at se på deres egen økonomiske eller politiske bundlinje.

Byens bundlinje er lige så vigtig, og den defineres af begreber som bæredygtighed, grøn energi, menneskelige boligområder og en by i fornuftig social balance. Byens bundlinje er med andre ord det helt overordnede pejlemærke, og hvis vi som virksomheder ikke kan inddrage byens kvaliteter og mål i vores forretningsplaner, ja så er vi ikke de rigtige til at tage beslutningerne i fremtiden.

Hvis samarbejdet derimod lykkes, og parterne er villige til at gå på kompromis, kan vi sammen videreudvikle den positive udvikling som København har oplevet i de seneste små ti år. Men det kræver, at vi ikke selvtilfredse lægger fødder op og blot udbryder, at alt er godt i København.

Kigger man efter, har København fortsat store udfordringer – med socialt udsatte og misbrugere, med for få boliger der er til at betale og med en stigende trafikmængde der koster millioner af kroner om året. For blot at nævne nogle få af de problemer der skal tænkes med, når vi samles om bordet og taler fremtid for København.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier