Klumme: Det er nu eller aldrig for København
Nye borgere sætter pres på hovedstaden som aldrig før. Det kræver, at virksomhederne og Københavns Kommune stopper silotankegangen.
EjendomsWatch
En del afWatch Medier
Nye borgere sætter pres på hovedstaden som aldrig før. Det kræver, at virksomhederne og Københavns Kommune stopper silotankegangen.
Risikostyring og optimering af afkast er stadig vigtigt for ejendomsselskaberne, selvom markedet for ejendomme fortsat tegner gunstigt.
Hvad sker der, når en ny lokalplan indskrænker de eksisterende anvendelsesmuligheder for en ejendom? En treårsfrist kan vise sig vigtig at holde sig for øje.
Det er på et faktuelt helt uvirkeligt grundlag, når regeringen og Dansk Folkeparti siger, at en ændring i ventelistereglerne vil give flere adgang til de almene boliger. Der er jo de boliger, der er.
Overborgmester Frank Jensen rammer plet med sine forslag op til den nye kommuneplan. Der er brug for mange flere almene boliger i København.
Forslaget om at fjerne eller kraftigt begrænse paragraf 5, stk. 2 i boligreguleringsloven, der sikrer moderniseringer af boligerne, skal heldigvis nu behandles i en ekspertgruppe. Og det er tiltrængt. Politikerne i bl.a. DF lader til at være fanget i en forkert opfattelse af, hvad en regelændring betyder for det danske ejendomsmarked. Det er farligt.
En ”vi ved altid bedst”-attitude skal ændres til en demokratisk virksomhed, der er en aktiv og lyttende del af byens liv, siger den nye direktør til EjendomsWatch. Det er positivt og fortjener at blive fulgt op af en større debat om hovedstadens udvikling.
De private udlejere anvender særdeles mange kræfter og penge på at holde de private udlejningsejendomme attraktive for lejerne. En fortsættelse af denne indsats fra udlejernes side forudsætter, at lovgivningen ikke bliver så indsnævret, at muligheden herfor fjernes.
Ved at stifte et arealudviklingsselskab med kommunale kroner og privat kapital kan der igangsættes byudvikling, som kommunen ikke ellers ville have råd til. Det gælder uanset reglerne om kommunalfuldmagt og offentlige udbud.
Lejeloven blev i 1960’erne skabt for at hjælpe dem der skabte boligerne, altså udlejere. Derefter skulle der gå næsten fem årtier, før loven blev revurderet. Men den dynamiske boform som flere og flere lever i, tager den stadig ikke højde for.
Drop kravet om at en bolig mindst skal være på 95 kvm og sig ja tak til boliger, der ikke har dagslys fra flere sider.
Det er kun en del af billedet, når der ifølge nye tal er sket et fald i prisen på ejerboliger. I det indre dele af København er billedet anderledes.
Når nytårsklokkerne ringer det nye år ind, træder den nye lov om erhvervs- og turismefremme i kraft. Loven skal strømline området og sikre, at både små og store virksomheder får den nødvendige støtte til at styrke deres vækst. Til marts gælder det om at markedsføre Danmark på årets internationale ejendomsmesse Mipim.
Inden jul ventes et nyt lovforslag vedtaget i Folketinget, der vil få betydning for markedet for ejendomshandler. Det betyder blandt andet, at flere typer gamle lån kan modregnes i nye, når der skal betales tinglysningsafgift og at afgiften gradvist sænkes.
Skatteminister Karsten Lauritzen efterlader boligmarkedet med flere spørgsmål end svar efter udmeldingen om, at ejendomsvurderingerne bliver udskudt i et år. Og det seneste notat fra Skatteministeriet viser, at der er god grund til at frygte, at systemet bliver yderligere forsinket.
Da Airbnb hverken er reguleret efter lejeloven eller boligreguleringsloven må beboere i ejendomme, der løbende udlejes kortvartigt, tåle de gener, udlejningen medfører.
Spørgsmålene hober sig op, men de mangler alle sammen fornuftige gennemtænkte svar, der tager udgangspunkt i virkeligheden. Man må derfor konkludere, at der dybest set er et korstog i gang fra de fleste af Folketingets partier – et angreb rettet mod den almene sektor.
Et stigende antal andelsboligforeninger vælger at lade sig opløse med henblik på frasalg på markedet for boligudlejningsejendomme, som fortsat er i høj kurs hos investorerne. En ny analyse fra Colliers viser, at den gennemsnitlige gevinst for den enkelte andelshaver ved frasalg er 1,3 mio. kr. Mange andelshavere opnår dog ikke blot en god fortjeneste ved at sælge, men også fordelagtige vilkår som fremtidige lejere.
Byggeriets nye grundbetingelser, AB 18, rummer fire nye appendikser, som alle indholder god standardiseret regulering af forhold, som er relevante at overveje, når en byggeproces skal tilrettelægges. Appendikserne må derfor ikke overses i planlægningsprocessen, men skal gennemgås og overvejes af bygherre som et menukort med frit valg på en god restaurant.
Momsfritagelse for aktiehandel og momspligt for salg af nye bygninger og byggegrunde kan være to sider af samme sag. Dom fra EU-Domstolen har skabt mere klarhed.
Med ny lovgivning, der åbner for nye selskabsformer, forbedres mulighederne for, at alternative investeringsfonde kan rejse kapital i de øvrige Europa.
Til nytår træder en ny international regnskabsstandard, IFRS 16, i kraft. Den rummer en ny standard for, hvordan lejekontrakter skal indregnes, måles og oplyses, hvilket i sidste ende kan få betydelige konsekvenser for lejere i erhvervsejendomme i Danmark. Den vil også påvirke sale-and-leaseback-transaktioner.
Ejere af fast ejendom har med to afgørelser fra Skatterådet og Østre Landsret fået klarere retningslinjer i forhold til, hvornår man kan sælge og udleje momsfrit.
Ved både succession og overdragelse af fast ejendom er det vigtigt, at parterne i overdragelsesaftalerne tager hånd om ansvaret for særlige databeskyttelsesretlige risici. Det kan eksempelvis være risikoen for, at de personoplysninger, der overdrages, er indhentet på et ulovligt grundlag.
Det såkaldte prudent person-princip betyder, at selskaber skal kunne identificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om de risici, der er forbundet med deres investeringer.
Asset Manager for the Danish Residential Team - NREP
