EjendomsWatch

Både lejere og udlejere efterlyser mere digitale ejendomme

For at kunne minimere ressourceforbruget i driften af ejendomme skal data indsamles bedre. En ny rapport fra Ejendomdanmark og Rambøll viser, at både lejer og ejer har et fælles ønske herom, men kommunikationen mellem parterne har behov for et løft først.

Ny rapport fra Ejendomdanmark og Rambøll peger på, at øget digitalisering er en forudsætning for grøn omstilling. Det er lejere og ejere enige om. | Foto: Justin Sullivan / AFP / Getty Images North America

Alle lejere er ramt af forhøjede regninger på vand, varme og el. Derfor har det styrket lejernes ønske om at kunne optimere forbruget ved digitale løsninger.

Det er konklusionen på en ny rapport lavet af Ejendomdanmark og Rambøll, hvor over 4000 forskellige lejere og ejendomsejere har givet deres bud på løsninger.

Rapporten hedder: ”Digitale behov hos lejer og ejer - Vejen mod en mere bæredygtig ejendomsbranche.”

Både lejer og udlejer mener, at der er behov for mere energieffektive ejendomme. Faktisk er det hele 75 pct. af lejerne, der ser et behov, hvorimod det er 60 pct. af ejendomsejerne, der ser et behov for det.

”De stigende energipriser har forstærket lejernes ønske om mere energieffektive boliger, men efterspørgslen var der også før krisen,” udtaler økonomisk chefkonsulent i Ejendomdanmark Mikkel Alsø.

Udover renoveringer af ejendommene, ser lejerne også en fidus i at kunne følge med i eget forbrug med for eksempel en app, så de lettere selv kan sænke forbruget. Digitale løsninger og adgang til data kommer til at spille en større rolle for at kunne gøre sig forhåbninger om at få sænket energiforbruget.

Benspænd

Selvom mere dataindsamling er en vigtig kompetent i den grønne omstilling, så svarer 77 pct. af ejerne, at de ikke har tilstrækkelig viden om digitale løsninger, som kan hjælpe virksomheden med at leve op til de stigende bæredygtighedskrav.

Det samme billede tegner sig hos lejerne, hvor under halvdelen kan se en egentlig værdi i at gøre ejendommene mere digitale.

”At kunne dokumentere, at ejendommene har en grøn og bæredygtighed profil, vil blive et betydeligt konkurrenceparameter i fremtiden,” lyder det fra projektkonsulent Mikkel Bredsgaard, Ejendomdanmark.

Der er allerede løsninger på markedet, der kan indsamle data på forbrug, men der er stadig et efterslæb på at få delt best practices, så en større del af branchen kommer med ombord.

Forbedret kommunikation er det tredje ben i rapportens konklusioner.

Ifølge undersøgelsen ønsker lejere og ejere bedre muligheder for at kommunikere. I øjeblikket foregår kommunikationen primært over telefon og mail, men begge parter ser en værdi i at kunne kommunikere mere gnidningsfrit.

”Nye tiltag vil kræve tilvænning hos lejerne og en hjælpende hånd fra ejer. Men ikke alle lejere er klar til at koble sig på den digitale bølge, og det skal ejer stadig have for øje,” udtaler Mikkel Alsø.

Det er både kommunikationen lejerne imellem og til ejerne, som ifølge undersøgelsen kan få et løft. En samlet app vil give en platform som kan gøre styrke fællesskabet blandt lejerne. De digitale fællesskaber kan bidrage til større brugertilfredshed og en bedre lejeoplevelse, lyder det.

Lejerne er ikke nødvendigvis villige til at betale ekstra for løsningerne, så det er ejerne, der har serveretten på den digitale transformation.

Derfor er rapportens konklusion, at løsningerne skal kunne bidrage til mere bæredygtige ejendomme, tilfredse lejere, lavere tomgang eller en højere ejendomsværdi for at være en gevinst for alle parter.

Link til rapporten kan læses her.

Ser branchefællesskaber som vej til at skubbe til den grønne omstilling

Ejendomdanmark: Branchen står på tærsklen til større digital transformation

Ny rapport kalder på omfattende investeringer i energirenovering

Ejendomsinvestor: Grøn omstilling er en forretningsmulighed

Klumme: Politikerne lover guld og grønne boliger – men skærp nu klimakravene

Nykredit og Rambøll går sammen om grøn omstilling i ejendomsbranchen

Mere fra EjendomsWatch

Ny metrodirektør vil skabe rammerne for det gode liv i København

Carsten Riis motiveres af, at hans arbejde har betydning for mange mennesker nu og i fremtiden. ”Vi har faktisk været med til at løse en samfundsmæssig udfordring, men på en måde så København bliver en bedre by,” siger den nye metrodirektør i et interview med MobilityWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier