EjendomsWatch

Deas: Kontorlejere kan høste markante energibesparelser på servicekontrakter

Den øgede brug af hjemmearbejde giver landets mange kontorlejere mulighed for at spare store summer på den stadig dyrere energi. Bæredygtighedschef hos Deas anbefaler, at virksomhederne ser nærmere på deres servicekontrakter og tager fat i deres facility management-partner.

Foto: ISS

I takt med energiprisernes himmelflugt efterlyser flere og flere lejere af kontorejendomme metoder til at spare på de kostbare ressourcer. Sådan lyder det fra landets største ejendomsforvalter, Deas, der især efter sommerferien er blevet kontaktet direkte af forskellige lejere. Det kan man læse i et annoncetillæg, der torsdag følger med Berlingske.

I visse tilfælde drejer henvendelserne om justering af kontorets klimaanlæg, ligesom ikke mindst it-systemernes elforbrug er kilde til bekymring. Bæredygtighedschef hos Deas Hans Andersen peger imidlertid på den i dag ganske udbredte brug af hjemmearbejde som noget, der åbner muligheder for at spare på energiforbruget.

Han foreslår, at man samler kontorets medarbejder over færre dage, så man de resterende hverdage kan slukke for varmen i enkelte dele af bygningerne, ligesom man vil kunne skrue ned for rengøring og kantinedrift. I hvor høj grad dette er muligt, afhænger af de gældende facility management-kontrakter, pointerer Hans Andersen.

”Hvis man gjorde det til en ret, at folk kunne arbejde hjemme to dage om ugen, hvis det var praktisk muligt, ville man virkelig begynde at se besparelser på fossile brændstoffer. Der ville være besparelser både i byggeriet og i forbruget,” lyder det fra Deas’ bæredygtighedschef.

ISS-topchef: Hurtig tilbagevenden til kontorerne ligger bag opjustering

Facility service-firma går efter dobbelt størrelse

Klumme: Danmark skal videre på den grønne rejse

Mere fra EjendomsWatch

ATP får hak i tuden af Finanstilsynet

Pensionsselskabet får påtale for ikke at have haft et betryggende grundlag til at måle risiko. Tilsynet peger bl.a. på værdiansættelsen af ejendomme.

Briefing uge 38: Håndslag på huslejeloft

Det flittigt diskuterede huslejeloft blev i denne uge vedtaget, og det får konsekvenser for branchen, mener flere aktører. Samtidig faldt to trecifrede millionhandler på plads i lighed med en personlig konkurs samt anklager om monopollignende tilstande. Ugens overflyvning er klar.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier