EjendomsWatch

Nrep-stifter: "Lær af de bedste, kopier fra de bedste og del jeres viden"

PROPTECH SYMPOSIUM: På mandag 16. maj samles ejendomsbranchens innovative kræfter til Proptech Symposium i København. Mød nogle af talerne allerede nu. I dag gælder det Mikkel Bülow-Lehsby, medstifter af Nrep.

"I virkeligheden begynder revolutionen af vores sektor først for alvor nu – og mange vil skulle erkende, at deres forretningsmodel, som ofte primært har handlet om at købe billigt og sælge dyrt, tilhører en anden tidsalder," siger Mikkel Bülow-Lehnsby, medstifter af Nrep. | Foto: Nicolai Lorenzen

Hvad optager dig på proptech-scenen lige nu?

”Teknologi skal virkelig gøre en forskel for det urbane miljø, i forhold til det at accelerere udviklingen af digitalisering af indhentning af ESG-data for ejendomme. Lige om lidt bliver EU Taxonomy fuldt indfaset og dette vil afkræve et helt nyt niveau og omfang af data til rapportering af carbon-emissioner, og her er proptech-løsninger åbenlyst en del af svaret f.eks. i form af carbon reporting. Et godt eksempel på en løsning er vores investering via vores fond 2150 i svenske Normative, som lidt populært sagt er en digital Carbon Accounting Engine.”

Hvis du kigger på fremtidens ejendomsbranche – hvad holder dig vågen om natten?

”Som far til fire, er jeg meget optaget af hvilken verden vi ønsker at give videre til vores børn, og hvordan vi kan bevæge os mod 1,5 gradersscenariet og supercharge den grønne omstilling. Dette er det ene spørgsmål, der burde holde os alle vågne om natten, når vi ved, hvor langt vi er bag kurven. Her mener jeg igen, at teknologiløsninger kan bidrage med momentum i forhold til at effektivisere både byggeriet samt driften af bygninger og byer til glæde for brugerne samt planeten.”

Hvad er dine konkrete råd til størstedelen af branchen, som ikke har en digitaliseringsstrategi lige nu? (Kilde: 60 pct. Ifølge Proptech Report 2021)

”Lær af de bedste, kopier fra de bedste og del jeres viden. Alle hverken kan eller bør fokusere på at skulle opfinde alting selv. Dette var grunden til at jeg indvilligede i at tage formandsposten i GBC, da jeg mener, den udfordring, vi står overfor, er så stor, at vi bliver nødt til at arbejde sammen og ikke alle forsøge at opfinde den dybe tallerken. Vi deler derfor også i Nrep så meget, vi kan, og vi har ikke noget problem med, at ”konkurrenter” låner fra os – det betyder blot, at vores løsninger virker og at de bliver brugt bredere. Så meld jer ind i GBC, del den viden i har, og lær fra alle andre.”

Hvilken effekt får den nye måde at tænke ejendom på for dig? (personligt eller for din virksomhed)

”Jamen, helt kort så tror vi i Nrep på, at vi først og fremmest skal løse problemer i vores tilgang til at drive forretning og gøre fast ejendom bedre for mennesker og jordkloden. For at løse nogle af de mere strukturelle problemer mener vi, at bæredygtighed og digitalisering er de to helt afgørende komponenter til at forløse det massive forretningspotentiale som den bæredygtige omstilling af det urbane miljø helt evident indeholder. Med andre ord progressiv bæredygtighed er noget, vi alle skal levere på, og digitalisering kan hjælpe os med at accelerere vores rejse til at levere på dette.”

Hvad har overrasket dig mest på din proptech-rejse?

”På mange måder synes jeg egentlig, rejsen først lige er begyndt. Det byggede miljø har på forunderlig vis været en sektor og et område, som i alt for lang tid har fået lov til at eksistere lidt i skyggen. Fået lov til at fokusere alt for meget på at være et aktiv på en balance fremfor et produkt i en by. Those days are over! Det står helt klart for mig. Så i virkeligheden begynder revolutionen af vores sektor først for alvor nu – og mange vil skulle erkende, at deres forretningsmodel, som ofte primært har handlet om at købe billigt og sælge dyrt, tilhører en anden tidsalder. Dem, der formår at omstille sig og for alvor kan kombinere bæredygtighed, transparens og digitalisering af vores sektor, til glæde for alle vores mange stakeholders, går en lys fremtid i møde.”

Indlæg fra andre talere kan læses herunder:

Proptech-fond: ”Stadig et stykke vej” til at ejendomsbranchen omfavner ny teknologi

Innovationschef savner brobygning mellem startups og etablerede spillere

Ejendomschef: Den hybride arbejdsplads skaber kaos, og proptech er altafgørende

”Er du ikke en fuldt digitaliseret virksomhed vil du ikke overleve”

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 20: Proptech, slæb og raseri

Innovation og data var i højsædet, da store dele af branchen mødtes til Proptech Symposium i denne uge. Her var humøret lidt bedre end hos pirrelig jysk ejendomsudvikler. Og så vil Ejendomdanmarks nye topchef kæmpe for flere politiske resultater.

Michael Kaa fordobler overskuddet og lukrerer på stigende inflation

Det forgangne år bød på mere end en fordobling af overskuddet i MKA Ejendomme, som Michael Kaa Andersen står bag. Yderligere værdiopskrivninger venter på den anden side af en række igangværende udviklingsprojekter, fortæller milliardinvestoren i et interview med EjendomsWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier