EjendomsWatch

CBRE-selskab overtager samarbejdspartner inden for facility service

Servicebenet hos erhvervsmægleren CBRE køber leverandør med over 700 mio. kr. i omsætning. Det vil næsten vil tredoble antallet af medarbejdere.

Michael Rusborg, topchef hos CBRE GWS, præsenterer nu det første opkøb, efter han blev permanent topchef. | Foto: PR

Få uger efter at Michael Rusborg blev permanent topchef for CBRE Global Workplace Solutions (CBRE GWS) kan den nye topchef præsentere sit første bud på vækst i CBRE's serviceben.

CBRE har nemlig opkøbt en samarbejdspartner. Den landsdækkende facility management-spiller Intego, der har hjemme i Aalborg, bliver fremover en del af CBRE, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Hvis konkurrencemyndighederne godkender opkøbet, føjes der 850 medarbejdere på 16 kontorer i Danmark til CBRE.

Tilføjelsen glæder Michael Rusborg.

"Vi har samarbejdet med Intego A/S i mange år og kender deres kompetencer og høje tekniske niveau inden for de ydelser, de leverer. Jeg er derfor meget glad for, at denne palet nu bliver en del af det, vi hos CBRE kan tilbyde vores kunder," siger Michael Rusborg, der har været topchef siden 1. januar. En aftale, der blev permanent i starten af april.

Pressemeddelelsen nævner ikke noget om, hvad CBRE skal slippe for Intego.

Voksende omsætning

Intego, der har rødder tilbage til 2007, specialiserer sig ifølge pressemeddelelsen i bæredygtige, tekniske løsninger.

Virksomheden har gennem de seneste år oplevet stor vækst på toplinjen, der har været støt stigende, og 2019/20-regnskabet viser en toplinje på 738 mio. kr.

Jens Frost Mikkelsen, direktør i Intego, har indtil nu ejet 30 pct. | Foto: PR
Jens Frost Mikkelsen, direktør i Intego, har indtil nu ejet 30 pct. | Foto: PR

Virksomhedens direktør Jens Frost Mikkelsen, der indtil nu har ejet 30 pct., udtaler i en pressemeddelelse:

"Dette bliver et spændende nyt kapitel for Intego A/S og vores medarbejdere. Vi har en lang og stolt tradition inden for vores fagområde, og jeg er sikker på, at vi i CBRE har fundet den helt rette ejer til at videreføre denne tradition på bedste vis med respekt for det gode arbejde der ligger til grund herfor," lyder det fra Jens Frost Mikkelsen.

Næsten tredobling af medarbejdere

Med opkøbet øger CBRE antallet af medarbejdere betragteligt fra de i dag ca. 300, der er beskæftiget i erhvervsmæglerens serviceben. Gennem de seneste måneder har CBRE oprustet med flere nyansættelser.

Bl.a. er Henrich Ewers blevet ansat som forretningsudvikler, mens Martin Dam-Rasmussen, der kom fra konkurrenten Coor, er ny indkøbschef.

CBRE GWS' kundeportefølje tæller bl.a. Vestas, som servicevirksomheden betjener på 29 lokationer i forskellige lande.

Direktør og serviceben hos CBRE får permanent papir på hinanden 

CBRE gafler indkøbschef hos Coor

Udbyder af ejendomsservice opruster i Danmark med nyansættelser

Leverandør af ejendomsservice forlænger aftale med Vestas på 29 lokationer

Ejendomsrådgiver henter økonomimand hos Grundfos

CBRE hyrer ny projektansvarlig hos ISS 

Mere fra EjendomsWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier