EjendomsWatch

Virksomhed efterlyser handling fra regeringen: Tillad digitale generalforsamlinger

Der er brug for at få afklaret blandt administratorer, om der kan afholdes generalforsamlinger digitalt. Det mener virksomhed, som har udviklet en digital ejendomsapp.

Foto: Jan Dagø/JPA

Coronakrisen gør, at andels- og ejerboligforeninger ikke kan afholde fysiske generalforsamlinger, hvis de skal overholde myndighedernes retningslinjer.

Det har Prosedo en løsning på. Virksomheden tilbyder nu de ca. 40 administrationsselskaber i ejendomskommunikationssystemet Probo at afholde generalforsamlinger digitalt.

Administratorerne holder dog ifølge Prosedo lidt igen med at afholde generalforsamlinger digitalt, hvilket skyldes, at der er juridisk tvivl om, hvorvidt en ordinær generalforsamling kan afholdes digitalt. Ifølge Prosedo betyder det, at boligsalget bremses.

Derfor efterlyser virksomheden nu afklaring fra regeringen.

"Løsningen, vi har udviklet grundet coronasituationen, har højst sandsynligt brug for noget juridisk støtte, så man kan afholde digitale generalforsamlinger i alle foreninger uanset vedtægterne," lyder det fra Flemming Nielsen, adm. direktør i Prosedo, som peger på, at bestemte dele af markedet og branchen har særligt brug for afklaring.

"Men for at alle foreninger kan bruge denne mulighed, vil det være godt om regeringen kunne melde ud, at man f.eks. frem til sommerferien kan benytte sig af digitale generalforsamlinger uanset foreningens vedtægter. Dette ville gavne både den enkelte andelshaver og den hårdt pressede byggebranche."

Ifølge Presodo omfatter tæller de 40 selskaber omkring 3500 ejer- og andelsboligforeninger.

Bygningsstyrelsens direktør: Vi gør alt for at ingen projekter bliver forsinket af krisen

Statsminister giver grønt lys til "forsigtig" genåbning af Danmark

Newsec vil hjælpe andelsforeninger som coronakrisen har bragt i økonomisk knibe

Udsigt til renoveringer for milliardbeløb vækker begejstring

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier