Navnespalten | Kort nyt om mennesker

● ATP Ejendomme skifter igen økonomidirektør. Efter under halvandet år stopper Vibeke Bak Solok, der endte i jobbet, da den oprindelige kandidat sprang i målet.
● KHR Architecture ansætter arkitekt Carsten Hyldebrandt, der har over 30 års erfaring fra bl.a. Henning Larsen, som bygherrerådgiver, mens 28-årige Trine Christensen tiltræder en lignende stilling med en baggrund senest fra Vita Ingeniører.
● Den nordjyske typehusbygger og manden bag det hedengangne Høm Huse, Niels Stellan Høm, er død i en alder af 97 år, skriver Nordjyske.
● Med en fortid hos Newsec har en af Europas største udviklere af logistikejendomme, Panattoni, ansat Anna D. Johansson med titel af investment controller som led i yderligere vækstplaner på det svenske marked.
● Købmandsfonden KFI ændrer i bestyrelsen til maj, hvor den mangeårige direktør for De Samvirkende Købmænd, John Wagner, indtræder og afløser Lisbeth Dalgaard, der ophører som købmand hos Meny Dalgaard i Hørsholm i foråret.
Nyt om navne? Skriv til mail@ejendomswatch.dk.