EjendomsWatch

Medie: Statsligt byggeri bliver en milliard dyrere end ventet

En bygning til Københavns Universitet bliver ifølge Politiken tæt på 1 mia. kr. dyrere end ventet.

Danske blikkenslagere skal fjerne ulovlige installationer, før byggeriet af Niels Bohr Bygningen kan fortsætte. | Foto: /ritzau/Jens Dresling

Den nye Niels Bohr Bygning til Københavns Universitet bliver op mod 1 mia. kr. dyrere end planlagt. Det skriver Politiken, der baserer tallet på "en række centrale kilder omkring byggeriet".

Statens prestigebyggeri af Niels Bohr Bygningen skulle have været leveret til Københavns Universitet i slutningen af 2016. I dag ligger bygningen tom, ufærdig og efterladt hen.

Niels Bohr Bygningen på Jagtvej i København var budgetteret til 1,6 mia. kr. 

I juli orienterede transportministeren Folketinget om, at der skal laves et nyt aktstykke, idet "projektets totaludgift skal øges betydeligt".

Bygningsstyrelsen forklarer primært den alvorlige forsinkelse og fordyrelse med et "stort og helt usædvanligt svigt" i kvaliteten af arbejdet fra den spanske entreprenør Inabensa, skriver Politiken

Politikens centrale kilder i byggeprocessen siger derimod, at der er tale om et stort svigt i Bygningsstyrelsens styring af byggeriet og det faglige tilsyn.

"Der blev blandt andet advaret mod, at man var ved at købe rør i Østeuropa for fire millioner kroner, som slet ikke kunne bruges på det her byggeri," siger en tidligere projektleder til Politiken.

Han og andre centrale personer oplyser, at det spanske firma brugte ufaglærte udenlandske arbejdere til at lave kompliceret VVS- og svejsearbejde.

Københavns Universitet erklærer sig enig i kritikken af byggestyringen.

Bygningsstyrelsen vil ikke kommentere på forholdene, der angiveligt skete i 2015 eller 2016.

Til Politiken oplyser styrelsen, at "såvel byggeledelsen, sikkerhedskoordinator og tilsynet samt styrelsens egne medarbejdere løbende var i dialog med Inabensa om de udførelsesmæssige og sikkerhedsmæssige krav, der var til deres arbejde".

Transportministeriet vil ikke oplyse andet, end at der er iværksat en ekstern revisionsundersøgelse af fordyrelsen. Når den "snarligt" finder et resultat, vil et aktstykke blive fremsendt til Folketinget for at få en ny bevilling, så projektet kan gøres færdig.

Staten fyrer entreprenør fra milliardbyggeri

Aarhus-rådgivere vinder milliardprojekt på universitetsområde

Skanska opfører nyt hotel i København til over en halv mia. kr.

Mere fra EjendomsWatch

International investor skyder kvart milliard i København

En tre år gammel bolig- og erhvervsejendom på Frederiksberg skifter hænder, efter at en fond under LaSalle Investment Management har udset sig aktivet som sin første investering i den danske hovedstad. ”En vigtig milepæl i fondens strategi,” lyder det fra køber.

Læs også

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier