EjendomsWatch

Lidl vil tredoble antallet af butikker i København

Discountkæden har de seneste fem år åbnet 12 nye butikker i Danmark. Det er alt for lidt, mener ledelsen, der særligt har fokus på en udvidelse af butiksnettet i hovedstaden.

Foto: /ritzau/Anders Brohus

Storkøbenhavn er blevet en kampplads for dansk dagligvarehandel, og også Lidl har ambitioner om en større tilstedeværelse i hovedstaden. I dag har den tyskejede discountkæde ca. 20 butikker, men ambitionen er at tredoble antallet af butikker i Storkøbenhavn over de kommende år, skriver Dansk Handelsblad.

Ifølge udviklingsdirektør Mads T. Nielsen vil Lidl gerne åbne butikkerne i løbet af to år, men grundet sagsbehandling kan der nogle gange gå mellem tre og seks år, fra Lidl først ser en egnet beliggenhed, til butikken åbner.

Samlet set har Lidl i løbet af de seneste fem år åbnet 12 nye butikker i Danmark, og det er alt for lidt, erkender Lidls top over for Dansk Handelsblad. I år er planen at åbne i alt 10 nye butikker, og derefter skal ekspansionen accelereres. Det skal gå hånd i hånd med en effektivisering af de nuværende butikker.

"Det er meget vigtigt for os, at hver enkel butik giver overskud. Måske ikke på kort sigt, men på længere sigt. For mere eller mindre hele vores overskud går til vores næste investeringer i Danmark," siger adm. direktør i Lidl Danmark, Dirk Fust.

Aldi henter tidligere Lidl-direktør

Rema 1000 vil åbne over 100 nye butikker

Dansk dagligvarehandel klar til nyt halvår efter vild 2017-karruseltur

(Denne artikel er leveret af FødevareWatch — et søstermedie til EjendomsWatch.)

Mere fra EjendomsWatch

Ejendomsadvokater på spil i endnu en fond: Far og søn lavede millionaftaler

FINGRENE I FONDSMIDLER: To advokater, der er far og søn, har modtaget millioner af kroner fra fond, siden faren blev bestyrelsesformand i 2017. Sønnen har fået ansvaret for et stort ejendomsprojekt, mens faren har tjent en million på at investere fondens penge. Honorarer kan være i strid med loven såvel som de advokatetiske regler.

Briefing uge 3: Nye lejekammerater

Af nød eller ej, vælger flere og flere virksomheder at sælge deres ejendomme og blive lejere. Det frigør penge, der kan bruges på kerneopgaven. I denne uge skabte Parken opstandelse med nyheden om, at professionelle investorer måske overtager nationalarenaen.

Bach Gruppen får en lang næse hos medievagthund

Viborg-entreprenøren, der har flere sager om byggesjusk på samvittigheden, har indbragt flere medier til Pressenævnet på grund af deres omtale af en politianmeldelse. Nævnet finder imidlertid ikke grundlag for kritik.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier