
Går alt efter planen, skal byggeriet af et nyt fodboldstadion i Helsingør gå i gang til august i år.
En dommerkomité i Helsingør Kommune har netop udpeget firmaerne Nova5 og Elkiær & Ebbeskov til at stå for projekteringen af det nye Helsingør Stadion, som får plads til op mod 4.000 tilskuere. Det skriver Helsingør Kommune i en pressemeddelelse.
Byrådet bevilger 57 mio. kr. til det nye stadion, som blandt andet skal være hjemmebane for FC Helsingør, der spiller i landets næstbedste fodboldrække.
"Vi har ønsket at forene eliteidræt med breddesporten, da vi vil have, at der er plads til alle. Derfor bliver det nye stadion langt mere end blot hjemmebane for FC Helsingør. Det bliver et kraftcenter for idræt og en række forskellige sportsgrene samtidig med, at hele området bliver et samlingspunkt for både børn, unge og voksne i Helsingør. Ikke blot når FC Helsingør spiller kampe, men alle ugens syv dage fra morgen til aften," udtaler Jens Bertram, formand for Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget i Helsingør Kommune.
Det nye stadion vil få en kunstgræsbane, der i modsætning til en almindelig græsbane kan tåle mere slid og derfor er egnet til et større antal aktiviteter. Lokalplanen for området er i høring frem til 9. marts, men byggeriet forventes at finde sted fra august i år til marts 2018.
Helsingør Stadion kommer hovedsageligt til at bestå af ståpladser, da der blot er planer om at lave 350 siddepladser. Stadion skal bygges over tre faser, hvor de 57 mio. kr. fra byrådet går til den første fase. I de næste to faser skal stadion udbygges til andre idrætsfaciliteter.
Boligforening bygger sportscollege til Næstveds sportstalenter
Mere fra EjendomsWatch
Trods underskud, påbud og likviditetskrise: Roof-topchef øjner "en god løsning"
Roof Management-ledelsen kunne ikke have gjort ”så meget anderledes” og dermed undgået den nedadgående spiral, der nu har ført til et påbud fra Finanstilsynet. Det fortæller adm. direktør og medejer til EjendomsWatch. 2021 blev endnu et tabsgivende år, hvor en ny investeringsplatform desuden er lagt ”på køl.”