Millionstøtte til forvandling af forladte bygninger
Fire pilotprojekter får tildelt i alt 30 mio. kr. af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til at ombygge tomme bygninger til moderne lejeboliger, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.
Formålet er foruden at skabe nyt liv i de efterladte bygninger også at sikre, at der står flere billige lejeboliger til rådighed i områderne. Ombygningerne skal ske ved hjælp af et modulsystem, som blandt andet giver mulighed for at være fleksibel i indretningen at boligerne alt efter efterspørgslen.
De fire pilotprojekter finder sted i kommunerne Faxe, Vordingborg, Hjørring og Faaborg-Midtfyn og projekterne bliver fulgt fra start til slut af Statens Byggeforskningsinstitut, som blandt andet skal sikre, at erfaringerne med at ombygge forladte bygninger bliver ført videre til andre interesserede aktører.
10.000 kvm nedlagt sygehus giver hovedbrud hos Danica
Købere står på spring til Forsvarets forladte københavnerejendomme