EjendomsWatch

Ejendomssalg redder Trygs bundlinje

Ekstraordinære gevinster fra salg af ejendomme redder et ellers lidt skuffende kvartal hos forsikringskoncernen Tryg.

Tryg kom lidt dårligere ud af fjerde kvartal af 2016 end ventet af analytikerne.

Det viser regnskabet fra forsikringskoncernen fredag morgen.

Nettoresultatet landede i fjerde kvartal på 560 mio. kr., hvor analytikerne ifølge et medianestimat indsamlet Ritzau Estimates havde regnet med et resultat på 689 mio. kr. I 2015 lå nettoresultatet på 754 mio. kr. i kvartalet. Overskuddet i fjerde kvartal 2016 er belastet af skattebetaling på 240 mio. kr.

Overskuddet før skat landede på 800 mio. kr. mod et ventet overskud på 811 mio. kr. og på 745 mio. kr. i samme kvartal sidste år.

Resultatet af selve forsikringsdriften faldt til 314 mio. kr. fra 522 mio. kr. i fjerde kvartal 2015. Analytikerne ventet et resultat på 341 mio. kr. Faldet kan til dels tilskrives en nedskrivning på 250 mio. kr. i kvartalet relateret særligt til it-systemer.

Investeringsafkastet steg til 598 mio. kr., hvor der blandt analytikerne var estimeret et plus på 591 mio. kr. mod et plus på 242 mio. kr. i kvartalet året før.

Også her gør særlige forhold sig gældende, idet Tryg i fjerde kvartal 2016 havde en ekstraordinær gevinst til investeringsresultatet på cirka 500 mio. kr. fra salg af ejendomme.

Combined ratio - der er et udtryk for erstatninger og omkostninger i forhold til præmieindtægterne - landede på 93,1. Her var konsensus om en combined ratio på 92,4.

Tryg sælger ejendomme og henter gevinst på 250 mio. kr 

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 20: Proptech, slæb og raseri

Innovation og data var i højsædet, da store dele af branchen mødtes til Proptech Symposium i denne uge. Her var humøret lidt bedre end hos pirrelig jysk ejendomsudvikler. Og så vil Ejendomdanmarks nye topchef kæmpe for flere politiske resultater.

Michael Kaa fordobler overskuddet og lukrerer på stigende inflation

Det forgangne år bød på mere end en fordobling af overskuddet i MKA Ejendomme, som Michael Kaa Andersen står bag. Yderligere værdiopskrivninger venter på den anden side af en række igangværende udviklingsprojekter, fortæller milliardinvestoren i et interview med EjendomsWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier