Asgaard har underskud og er på vej fra børsen

Ejendomsselskabet plages at tomgang. Storaktionær vil overtage hele selskabet.
Foto: PR
Foto: PR
AF RITZAU FINANS

Asgaard Group kom ud af det forskudte regnskabsår 2015/16 med et underskud før skat på 6,1 mio. kr., hvilket selskabets ledelse betegner som "utilfredsstillende".

Det noteres dog, at det negative resultat skyldes urealiserede kurstab på værdipapirbeholdning og værdireguleringer af ejendomsporteføljen som følge af øget tomgang.

Korrigeret for det forskellige værdi- og kursreguleringer, der har belastet resultatet før skat med 9,8 mio. kr., lander resultatet inden for det forventede interval på 0-5 mio. kr.

Også i regnskabsåret 2016/17 venter Asgaard et resultat før skat og de nævnte værdireguleringer i størrelsesordenen 0-5 mio. kr. Det indstilles til generalforsamlingen, at der ikke udbetales udbytte.

Asgaard fortæller i en særskilt meddelelse i øvrigt, at det har modtaget besked om tvangsindløsning af mindretalsaktionærer fra Stensdal Group A/S.

"Med baggrund i denne information vil Asgaard Group indstille til generalforsamlingen, at Asgaard Group afnoteres fra Nasdaq OMX Copenhagen."

Selskabet får desuden en ny ledelse, idet Søren Stensdal indtræder som administrerende direktør som afløser for Stig Wadmann. Det betyder samtidig, at Søren Stensdal fratræder som formand for bestyrelsen og i stedet fortsætter som bestyrelsesmedlem.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også