EjendomsWatch

Hoffmann vil bygge hotel i Carlsberg Byen

Carlsberg Byen og entreprenørselskabet Hoffmann har indgået totalentrepriseaftale på byggeriet af et kommende hotel i Københavns nye bydel. Nu mangler blot en investor.

Foto: PR

Et hotel ved navn Ottilia i Carlsberg Byen er et skridt nærmere realisering, idet holdet, der skal opføre det, er kommet plads. Dog mangler fortsat en central rolle at blive udfyldt i projektet, nemlig en investor. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Hoffmann.

Brøchner Hotels og Carlsberg Byen har for nyligt indgået aftale om, at hotelkæden skal drive hotel i Carlsberg Byen, og teamet, der skal stå for ombygningen, kommer til at bestå af Hoffmann som totalentreprenør, Arkitema som arkitekt og Wissenberg som rådgivende ingeniører.

"Vi er glade for udsigten til at kunne åbne et hotel i Carlsberg Byen, da det vil spille ideelt sammen med det erhvervsliv, der allerede blomstrer i Carlsberg Byen. Det er et spændende projekt, som kræver et rutineret team, og det har vi fundet i Hoffmann, Arkitema og Wissenberg, som alle har vist, at de har forstået opgaven med at tænke bygningens æstetik og historie ind i ombygningen," siger Jens Nyhus, adm. direktør i Carlsberg Byen, i meddelelsen.

Hotelkæde leder efter investor i Carlsberg Byen

Tilsammen skal holdet transformere gamle magasin- og lagerbygninger til et moderne hotel, der også skal omfatte butikker og restauranter. Bygningen, der efter planen skal huse hotellet, ligger centralt i Carlsberg Byen ved den kommende Bryggernes plads og som nabo til Bryghuset og den ikoniske Elefantport.

"Vi fra Hoffmann er glade for og stolte over at være involveret tidligt i fasen på dette spændende projekt. At vi, sammen med de øvrige parter i projektteamet, kan være medvirkende til at skabe et projekt, som kan indfri bygherrens forventninger, er værdiskabende og harmonerer med vores strategi og forretningsmodel. Vi glæder os til, sammen med Carlsberg Byen, Brøchner Hotels og den kommende investor, nænsomt at ombygge de fredede industribygninger og det klassiske pakhus til et moderne boutique hotel, der samtidig værner om historien for 'de gyldne skjolde' samt det oprindelige Ny Carlsberg," siger Erik Rem Hendriksen, regionsdirektør hos Hoffmann, om samarbejdet.

Projektet tæller ifølge meddelelsen fem-seks etager plus kælder, herunder ca. 9000 kvm hotel og 3500 kvm butik, restaurant og wellness-faciliteter. Arbejdet skal efter planen påbegyndes i foråret 2017 og stå klar til indflytning sidst i 2018.

Aberdeen har mod på mere i Carlsberg Byen

Hoffmann trækker op i stærkt Veidekke-resultat 

Carlsberg Byen sender næste etape på markedet

Mere fra EjendomsWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier