Arkitema og JFP vinder skolebyggeri i Aarhus

Nyt byggeri på 8600 kvm til omkring 130 mio. kr. skal danne ramme om medieuddannelserne i Aarhus fra 2019.
AF LOUISE RESEKE, MEDIAWATCH

Det bliver om tre år, at Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) kan forlade "bunkeren" i Aarhus N og rykke tættere på centrum til Katrinebjerg. Det skriver skolen i en pressemeddelelse.

DMJX har i samarbejde med Forskningsfondens Ejendomsselskab (FEAS) fundet en vinder af konkurrencen om opførelsen af den nye skole blandt de fem konsortier, som havde budt ind på opgaven.

Det bliver arkitekterne hos Arkitema, som sammen med totalentreprenør Jørgen Friis Poulsen (JFP) og ingeniørfirmaet Midtconsult skal stå for at gennemføre projektet.

Byggeriet bliver cirka 8600 kvm stort og fordelt på tre hovedelementer i syv niveauer. Den økonomiske ramme for byggeriet er på 130 mio. kr.

FEAS bliver ejere af bygningen, mens DMJX lejer sig ind i den nye skole, der forventes klar til indflytning i august 2019.

Ved det nye campusområde får DMJX selskab af blandt andet medievidenskab og datalogi på Aarhus Universitet, der allerede er placeret samme sted.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie, MediaWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også