Endnu en pensionskasse får pris for grønt byggeri

Pensiondanmarks hovedkontor på Langelinie Allé i København er blevet certificeret efter flere nye bæredygtighedskriterier af organisationen Green Building Council Denmark. Organisationen er en non-profit medlemsorganisation, der arbejder for at fremme bæredygtighed i bygninger og det bebyggede miljø i Danmark. Det skriver pensionskassen på sin hjemmeside.
Green Building Council Denmark har i dag lanceret en ny DGNB bæredygtighedsklasse for at sætte fokus på det "uforløste grønne potentiale i den eksisterende bygningsmasse," fremgår det af en meddelelse.
Og i bæredygtighedsklassen DGNB for bygninger i drift er Pensiondanmarks hovedkontor på Langelinie Allé 43 blevet DGNB-certificeret i kategorien guld.
Begrundelsen lyder, at "bygningen udnytter beliggenheden ved vandet i kraft af havkøleanlæg. Der er fornylig etableret solcelleanlæg på hele tagfladen, der indgår i bygningens eget eforbrug, og man er godt i gang med at implementere LED-belysning overalt i bygningen. Tekniske løsninger, der er økonomisk rentable og bæredygtige."
Forretningsmæssigt fornuftigt at bygge bæredygtigt
De bæredygtige tiltag høster ikke kun anerkendelse, men er også en forretningsmæssig fornuftig investering i følge Torben Möger Pedersen, adm. direktør i Pensiondanmark.
"Vi er meget stolte over certificeringen. Vi har som bygherre i forbindelse med nybyggerier i en årrække fokuseret på den miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed, som certificeringen repræsenterer. Det er udtryk for, at vi ønsker at optræde som en ansvarlig investor samtidig med, at det er en god forretning for os. Bæredygtige byggerier er attraktive for lejerne og dermed nemmere at leje ud, og det er med til at give vores medlemmer et godt, langsigtet afkast på deres pensions-opsparing," siger han i en udtalelse i forbindelse med certificeringen.
Pensionskasse får anerkendelse for bæredygtigt byggeri
Pensiondanmark går all-in på digitalt byggeri
Pensionskasse og byggekoncern nyder godt af samarbejde om domicilbyggeriRelaterede artikler:
Pensiondanmark køber op i Aarhus
For abonnenter