
Et "a" i stedet for et "g" koster Vesthimmerlands Kommune en lille halv million kr., slår Landsskatteretten fast i en stadfæstelse af Skats afgørelse. Det skriver Nordjyske.
Sagen starter, da Vesthimmerlands Kommune vil forære kultur- og idrætscenteret Lanternen den grund, centeret ligger på. Men da medarbejderen laver en slåfejl under indtastning af matrikelnummer, hvor vedkommende bytter om på 0106g og 0106a, løber regningen i vejret for kommunen.
For ejendommen, som kommunen ville have foræret væk, er vurderet til 1,6 mio. kr., hvilket giver en tinglysningsafgift på ca. 11.000 kr. I stedet blev det grunden ved Løgstør Skole, der er vurderet til 35 mio. kr., som kulturcenteret modtog. Dermed passerede afgiften 200.000 kr.
Men udgifterne var ikke færdige med vokse. For pludselig var kulturcenteret Lanternen ejer af skolen, og den handel skulle gå tilbage igen. Altså yderligere 200.000 kr. op ad lommen. Sidst men ikke mindst skulle Lanternen ikke snydes på grund af en tastefejl, så der skulle en tredje tinglysning til.
Alt i alt løber regningen op på 434.580 kr.
Umiddelbart skulle man tro, at sådan en slåfejl skyldes tidspres, men det har næppe været tilfældet. For en af årsagerne til, at tinglysningen ikke kunne gå tilbage var, at det først var halvandet år efter dateringen af overtagelse af grunden, at skødet bliver sendt til tinglysning. Dermed ryger retten til en tilbageskødning, som frafalder efter ni måneder.
Staten brugte 33 mio. kr. på museum - nu køber kommunen det for 2 mio. kr.
Mere fra EjendomsWatch
Innovationslyst overrasker topchef fra USA: ”I sidste ende handler det om profitmotivet"
PROPTECH SYMPOSIUM: Verden kan lære meget fra Danmark og resten af Europa, hvad angår virksomheders vilje til at integrere innovation i forretningsmodellen. Omvendt ”er der intet andet land i verden, der bevæger sig fremad som USA,” når der er udsigt til profit, siger Michael Beckerman, adm. direktør i amerikanske Cretech.