
Større frihed og ansvar til kommunerne, udviklingsmuligheder i landdistrikterne, kystnærhedszonerne og detailhandlen – det er nogle af de roser, som den nye planlov får med på vejen af Tonny Christrup, formand for Byggesocietetet.
I en klumme som EjendomsWatch bringer mandag, henviser han dog samtidig til, at der fortsat er bespænd, heriblandt den såkaldte 25 pct.-regel for alment byggeri.
"Den burde egentlig kaldes Københavner-reglen, for det er næsten udelukkende her, at reglen tages i brug. Målet med reglen er at skabe en mere blandet by i en kommune, hvor der er stigende behov for flere og billigere boliger. Reglen er ikke et krav, og opfordringen herfra til Københavns Kommune er, at den ikke bruges overilet – men hvor det er fornuftigt," skriver han.
Hele klummen kan læses her.