Ejendomsudvikler bygger boligejendom til Dades i Køge
Den Aalborg-baserede ejendomsudvikler Calum har indgået aftale om opførelse af 57 lejligheder på grunden SH 1-3 på havnen i Køge. Køberen af de færdige familieboliger er ejendomsinvesteringsselskabet Dades. Det skriver Dades i en pressemeddelelse.
"Køge er et spændende område i vækst. Vi glæder os til at deltage i den strandnære bydelsudvikling og kan allerede mærke, at der er stor interesse for familieboliger af høj kvalitet”, siger Boris Nørgaard Kjeldsen, adm. direktør i Dades, i meddelelsen.
Med i købet følger også en parkeringskælder, og der opføres i alt 5700 kvm. Der er lokalplan i området, så nu forestår en proces med at finde entreprenør og indhente byggetilladelse, så projektet planmæssigt kan igangsættes medio 2017.
"I Calum har vi været glade for at sælge til Dades, der har ageret som en meget professionel køber, som vi glæder os til at bygge for," siger Jakob Axel Nielsen, direktør i Calum, i pressemeddelelsen.
Dades investerer i boligejendomme i Hillerød
Nordjysk ejendomsudvikler fortsætter ekspansionen
Projektudvikler bygger flere liebhaverboliger med havudsigt i Køge