EjendomsWatch

Boligselskab allierer sig med gældsrådgivere

Alment boligselskab vil nu komme de lejere i møde, der bliver presset på pungen af nye kontanthjælpsregler, med gældsrådgivere.

Thomas Holluf Nielsen, adm. direktør i Domea. | Foto: PR

Boligselskabet Domea frygter, at nye kontanthjælpsregler kan koste særligt børnefamilier deres bopæl, fordi de ikke kan betale huslejen. Derfor vil de i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk nu tilbyde gældsrådgivning til de nødtrængte lejere.

"Vi kan ikke forhindre, at visse familier mister en stor del af deres disponible indkomst, men vi kan hjælpe så godt, vi kan. Mange af de mennesker, som rammes, har ikke nødvendigvis det fornødne overblik over deres økonomi, og de reagerer ikke på rudekuverter. Derfor er det vigtigt, at vi banker på og tilbyder hjælp. Det er desværre vores erfaring, at det er nødvendigt, før beboerne tager i mod tilbuddet om hjælp," siger Thomas Holluf Nielsen, adm. direktør i Domea, på selskabets hjemmeside.

Forbrugerrådet Tænks gældsrådgivere får med samarbejdet mulighed for at få kontakt med borgere tidligere end hidtil, fordi ejendomsfunktionærer i de almene boligafdelinger nu banker på døren til beboere, der ikke har betalt husleje til tiden.

Beboerne bliver så tilbudt, at Forbrugerrådet Tænks gældsrådgivere kontakter beboeren telefonisk og eventuelt inviterer beboeren til personlig rådgivning på et af Forbrugerrådet Tænks regionale rådgivningscentre, skriver Domea videre.

Boligselskaber: Kontanthjælpsstramning presser lejere 

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 26: Over for gult

Med dagens Tour de France-start i København viser hovedstaden endnu engang sin status som en international by. Ikke så sært, at udenlandske investorer stadig gerne vil have del i værdierne, også selvom de måske tager et dyk for en tid.

Trængt boligfond må alligevel skride til salg

Frederiksberg Boligfond er stadig i så sårbar økonomisk situation, at der skal skaffes penge via ejendomssalg – præcist det, der i 2018 udløste folkelige protester, da Blackstone var udset som køber.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier