Stor efterspørgsel fremskynder Esbjerg-boliger i tidligere kontorejendom
En investorgruppe med forbindelse til entreprenørkæmpen KPC har sat gang i byggeriet af lejlighedsprojektet Rolfhuset på hjørnet af Frodesgade/Rolfsgade i Esbjerg, skriver Jydskevestkysten.
Her er byens største revisionsselskab Deloitte netop fraflyttet til fordel for et nyt domicil på Dokken ved Englands på Esbjerg Havn. Ifølge ejendomsmæglerkæden Home har man på to måneder solgt halvdelen af projektets i alt 14 lejligheder, mens to er reserveret.
"Efterspørgslen har været rigtig fin, og det forventer vi også, at den vil være fremover til de resterende fem lejligheder," siger Michael Jensen, ejendomsmægler og partner hos Home Esbjerg, til Jydskevestkysten.
Bag Rolfhuset står en investorgruppe med ejendomsudvikler Jesper Rehné Jensen, tøjmanden Peter Kristiansen samt dennes bror, Søren Kristiansen, direktør og partner i entreprenørselskabet KPC. Projektet er tegnet af Text Arkitekterne.
Diskret trio vil omdanne skole til boliger