
En af landets største uafhængige kapitalforvaltere går efter en børsnotering på Nasdaq Copenhagen, skriver Børsen.
Det er Formuepleje, der forvalter for over 45 mia. kr. for velhavere og institutionelle investorer, som satser på at være klar til at gå på børsen med en markedsværdi på mindst 2,5 mia. kr. inden 2020.
"En børsnotering kunne godt ske i 2018, 2019 eller 2020. Organisk er vi der senest i 2020, men vi kan godt lave opkøb, som betyder, at vi er der før," siger Niels B. Thuesen, adm. direktør i Formuepleje, til avisen.
Han understreger over for Børsen, at en børsnotering ikke er udtryk for, at de nuværende ejere — Claus Hommelhoff og afdøde Erik Møllers familie — ønsker at slippe deres ejerskab. Det handler mere om at kunne udvikle virksomheden, hvor det er tanken, at godt 40 pct. af selskabets aktier skal være i fri handel på børsen.
Formuerådgiveren der lod sig lokke
Byudvikler tror på at vinde udbud på nyt Aarhus-vartegn