Globalt orienteret arkitekt vil satse på Danmark

I 2011 stiftede Jonas Upton-Hansen arkitektfirmaet Upton-Hansen Architects med hovedkontor i London. Hidtil har danskerens fokus været på de store millionbyer, men en ny udvikling har nu gjort København interessant for den 38-årige arkitekt. Det skriver Børsen.
Det er den større åbenhed for opførelsen af tårnhuse i det danske boligmarked, der nu vækker Jonas Upton-Hansens interesse. Tårnhuse kan betegnes som en mindre udgave af højhuse, og bygningstypen er i Danmark indtil videre nået over 100 højdemeter eller det, der svarer til ca. 25 etager.
"De højder, der er fremlagt på de kommende projekter, synes jeg, er gode. I Danmark er der endnu ikke en stærk kultur for at bygge tårnhuse. Det vil vi gerne være med til at ændre," siger Jonas Upton-Hansen til Børsen.
Hvis alt går efter planen, og Jonas Upton-Hansens arkitektfirma vinder nogle af de danske projekter, er det hans plan at påbegynde arbejdet allerede i 2017. Han vil i den forbindelse starte en mindre tegnestue i Danmark. Hidtil har Upton-Hansen Architects har hidtil tegnet bygninger i England, Indien, Rusland, Mexico og Kina.
Dansk arkitekt vinder opgave i centrum af Moskva
Henning Larsen-topchef har store forventninger til fremtiden