Realkreditten står bag lån for 180 mia. kr. til almene boliger

Det er ikke kun andel og ejermarkedet, der har realkreditlån. Bag almennyttige boliger er der lån for et kæmpe beløb, skriver Realkreditrådet.
Foto: Bo42
Foto: Bo42
AF JAKOB SKOUBOE, FINANSWATCH

Knap en million danskere bor i almene boliger og bag deres bolig står der realkreditlån for sammenlagt over 180 mia. kr. Det skriver Realkreditrådet på baggrund af tal fra Nationalbanken. Og udlånet er i vækst. Det skriver Realkreditrådet i en meddelse.

I dag har realkreditinstitutterne udlån for 182,7 mia. kr. til almene boliger i Danmark, står der i meddelsen.

"Det er ikke sikkert, at man lige tænker over det i dagligdagen, men hvis man bor i en almen bolig, nyder man faktisk også godt af, at vi i Danmark har nogen af de billigste boligrenter, der findes. Realkreditten har et stort udlån til almene boliger til en meget billig rente. Det kommer rigtig mange mennesker til gode," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Realkreditten yder både lån til nybyggeri og til større renoveringer. Godt seks ud af ti lånekroner til alment boligbyggeri er med fast rente, fremgår det.

FSB sparer 26 mio. kr. gennem bedre indkøb

Boligselskab bygger 124 ungdomsboliger oven på Falck-station

Topdanmark Ejendomme vil tjene penge på at bygge til jævne indkomster

Renovering af almene boliger ender med ekstraregning på 35 millioner

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie, FinansWatch.)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Photo: Pexels / Ekaterina Bolovtsova

Fredagens konkurser fra Statstidende