
Scandinavian Tobacco Group (STG) meddeler torsdag, at koncernen lukker to fabrikker, én i Nykøbing Falster og én i Belgien.
Lukningen betyder, at tobakskoncernen forventer at kunne nå sit mål om årlige besparelser på 140 mio. kr. allerede ved udgangen af 2017 mod hidtil ventet ved udgangen af 2018, oplyser selskabet til Nasdaq Copenhagen, hvor STG blev børsnoteret tidligere i år.
Ifølge tingbogen er den offentlige værdi af STG's produktionsejendomme i Nykøbing Falster 28,5 mio. kr. for de godt 10.000 kvm.
"Vi anerkender, at dagens meddelelse påvirker vores ansatte og deres familier. Også for lokalsamfundene er dette en ubehagelig begivenhed. Vores fabrikker har en lang historie i de byer, hvor vi producerer," lyder det fra STG's topchef Niels Frederiksen.
"Vi føler os ansvarlige ikke kun over for vores ansatte, deres familier og byerne Nykøbing og Wuustwezel, men over for alle de lokalsamfund, hvor vi fremstiller vores produkter. Vi agter at påtage os dette ansvar ved at behandle vores ansatte i Nykøbing og Wuustwezel ordentligt," fortsætter han.
Nyt butikscenter og almene boliger undervejs på Falster
C.W. Obel vil modernisere tidligere fabriksbygninger og bygge nyt