Børs-miniput udsteder yderligere aktier til køb af ejendomme
Børsnoterede Copenhagen Capital, der ejer ejendomme for godt 180 mio. kr., har besluttet at udvide selskabets kapital med godt 7 mio. nye aktier a 1,50 kr., meddeler selskabet til OMX Copenhagen.
Kapitaludvidelsen sker efter aftale med en kreds af selskabets større aktionærer, fremgår det.
"Med kapitaludvidelsen skabes der et finansielt beredskab til at gennemføre et eller flere ejendomskøb, som der forhandles om som led i selskabets vedtagne strategiplan," skriver selskabet.
Kurs 1,50 ligger under den aktuelle børskurs, der onsdag middag ligger på 1,62 - hvilket afspejler en samlet kursstigning i 2016 på 8 pct.
Copenhagen Capital venter fortsat et resultat i 2016 på mellem 2,5 og 3,5 mio.kr. — før værdiregulering af selskabets ejendomme, regulering af gæld til markedsværdi og skat, fremgår det.
EjendomsWatch skrev fornylig om, at der i selskabets aktionærkreds er en vis bekymring for, at selskabet ikke er grundig nok, når det køber ejendomme.
Copenhagen Capital havde ved udgangen af første halvår godt 41 mio. aktier i omløb.
Vokseværk i børsnoteret ejendomsselskab møder gult kort fra investor
Relaterede artikler:
Børs-miniput sætter navn på ejendomskøb
For abonnenter