EjendomsWatch

Nordicom kæmper videre med redningsplan

Nuværende aktionær kan forvente at blive stærkt udvandet, meddeler selskabet.

Nordicoms bestyrelsesformand Allan Andersen. | Foto: PR

Fremtiden for ejendomsselskabet Nordicom er fortsat usikker, men selskabet og de største kreditorer er dog blevet enige om at arbejde videre med en plan, som skal forsøge at redde selskabet.

Det oplyser Nordicom i en meddelelse til fondsbørsen.

Nordicom-formand: Der er overhængende risiko for at vi går konkurs 

Det er selskabets storaktionær Park Street Asset Management (PSAM) fra Storbritannien, der i øjeblikket arbejder på en redningsplan, som er blevet præsenteret for de største kreditorer og selskabet selv. Briterne købte knap 30 pct. af aktierne i juni.

Der er ikke enighed om hele planen, men parterne vil dog fortsætte med at arbejde videre på at forhandle en redning på plads.

Nordicom har haft det svært oven på finanskrisen, hvor det blev hårdt ramt af faldende priser på fast ejendom. I øjeblikket er selskabet presset af en gæld på 2,3 mia. kr. og en negativ egenkapital.

"Nordicoms bestyrelse kan ikke på nuværende tidspunkt vurdere konsekvenserne for selskabets aktionærer, men bakker op om den igangværende proces med PSAM og bestræbelserne på at gennemføre en restrukturering af Nordicom," skriver ejendomsselskabet.

Nordicom understreger, at de nuværende aktionærer ventes at blive udvandet væsentligt, såfremt det lykkes med en redning.

Planen vil, såfremt der bliver enighed, formentlig indeholde eftergivelse af gæld, tilførsel af ny kapital og forlængelse af eksisterende lån.

Nordicoms nedtur har været ekstremt dyr for de aktionærer, der købte aktier inden finanskrisen. I 2006 kostede en aktie en overgang omkring 500 kr., mens man nu kan nøjes med 1,75 kr. Selskabets markedsværdi er på bare 21 mio. kr.

Seneste regnskab viste et overskud på 2,8 mio. kr. for de første seks måneder af 2016.

Ny britisk storaktionær er hemmelighedsfuld om sin plan med Nordicom 

Svenskere trækker redningsplan til Nordicom 

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 20: Proptech, slæb og raseri

Innovation og data var i højsædet, da store dele af branchen mødtes til Proptech Symposium i denne uge. Her var humøret lidt bedre end hos pirrelig jysk ejendomsudvikler. Og så vil Ejendomdanmarks nye topchef kæmpe for flere politiske resultater.

Michael Kaa fordobler overskuddet og lukrerer på stigende inflation

Det forgangne år bød på mere end en fordobling af overskuddet i MKA Ejendomme, som Michael Kaa Andersen står bag. Yderligere værdiopskrivninger venter på den anden side af en række igangværende udviklingsprojekter, fortæller milliardinvestoren i et interview med EjendomsWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier