Sparekassen Sjælland åbner to nye filialer
Inden årets udgang vil Sparekassen Sjælland åbne to nye filialer i henholdsvis Helsingør og Vanløse, fremgår det af en pressemeddelelse fra Sparekassen Sjælland-Fyn, der er sammenlægningen af de to sparekasser Sparekassen Sjælland og Sparekassen Fyn.
I pressemeddelelsen bliver det derudover oplyst, at de to filialåbninger følger, efter at Sparekassen Sjælland senest har åbnet filialer i Valby og Dragør.
Sparekassen Sjælland-Fyn-koncernen driver i alt 43 lokale filialer fra Middelfart til Dragør. Ud af disse ligger 11 filialer i mindre bysamfund på Sjælland og Fyn.
Sammenlægningen mellem Sparekassen Sjælland og Sparekassen Fyn fandt sted i august 2013, hvor sidstnævnte blev erhvervet af førstnævnte. På trods af dette har de to sparekasser bibeholdt hvert deres navn, og Sparekassen Fyn er blevet drevet som et selvstændigt datterselskab.
I december sidste år blev Sparekassen Sjælland børsnoteret til kurs 100, og mandag lukkede sparekassens aktie i nøjagtigt 100 kr. efter et fald på 1 pct.
Banker åbner hundredvis af filialer
Relaterede artikler:
Aldi henter tyske millioner til et nyt dansk angreb
For abonnenter
Supermarkeder jagter storbykunder i kampen mod discount
For abonnenter