Erhvervsmægler opruster i Danmark efter global fusion

Red Property Advisers har et luksusproblem med en øget kundetilgang, skriver erhvervsmægleren i en pressemeddelelse. Udviklingen sker, fordi de internationale erhvervsmæglere DTZ og Cushman & Wakefield er fusioneret og fremover har Red som eneste samarbejdspartner i Danmark.
Derfor har Red valgt at øge kapaciteten især inden for lejerrådgivning, hvor virksomheden rådgiver såvel danske som udenlandske virksomheder. Her er Marie Helms indtrådt som associeret partner og vil primært beskæftige sig med at bistå Reds danske og udenlandske klienter inden for alle aspekter vedrørende lejerrådgivning.
"Maries indsigt i Cushman & Wakefield’s globale organisation og erfaring med internationale klienter sikrer, at vi fortsat kan følge med efterspørgslen og også fremover kan levere rådgivning på et højt professionelt niveau til alle vores nationale og internationale kunder," siger Nicholas Thurø, ledende partner i Red, i meddelelsen.
Marie Helms er 39 år og uddannet ejendomsmægler og valuar, MDE, MRICS og har en mangeårig og alsidig erfaring inden for erhvervsejendomsbranchen dels fra Sadolin & Albæk og dels fra en lignende stilling hos DTZ Egeskov & Lindquist (nu Newsec).
Red har desuden ansat cand.merc.fir. Frederik Falck og cand.merc.fsm. Natalie Kieler Kvam i vurderings- og analyseafdelingen.
Frederik Falck er 26 år og bliver en fast del af den syv mand store afdeling. Frederik beskæftiger sig med markedslejevurderinger, ejendomsvurderinger samt porteføljevurderinger, ligesom han er med til at løse analyse- og rådgivningsopgaver.
Natalie Kieler Kvam er ligeledes 26 år og vil fokusere på markedslejevurderinger, ejendomsvurderinger, porteføljevurderinger samt øvrige analyse- og rådgivningsopgaver.
Erhvervsmægler henter nye kræfter i advokatbranchen
Relaterede artikler:
Tiger-grundlægger køber københavnsk kontorejendom
For abonnenter