Årstiderne Arkitekter får ny direktør

Tegnestuen udvider direktionen, hvor partner Mikkel Westfall får titel af kreativ direktør.
Mikkel Westfall. Foto: PR
Mikkel Westfall. Foto: PR

Årstiderne Arkitekter med hovedkontor i Silkeborg udvider i direktionen, hvor partner og arkitekt Mikkel Westfall nu bliver kreativ direktør, meddeler selskabet.

Virksomheden tilskriver udnævnelsen en stigning i opgaver i og omkring København, særligt i forbindelse med udvikling og realisering af større bolig- og erhvervsprojekter i byen. Det er således også en stigning i aktiviteterne i København, der gør, at virksomheden er gået fra at være primært funderet i Silkeborg til nu også at have en en solid base i København.

Af meddelelsen fremgår, at opgaverne i tegnestuen fordeler sig stort set ligeligt mellem de to landsdele, og at det er denne udvikling, som Mikkel Westfall har været involveret i og som har bidraget til virksomhedens vækst i København.

Udover de to baser i hovedstaden og Silkeborg, har virksomheden også tegnestue i Herning, Göteborg i Sverige, Oslo og Nesbyen i Norge samt i Bangladesh.

Direktionen udgøres fremover af kreativ direktør Mikkel Westfall, adm. direktør Torben Klausen, samt arkitekt og stiftende partner i virksomheden Per Laustsen.

Årstiderne Arkitekter åbner tegnestue i Aarhus

Tre nye partnere hos Årstiderne Arkitekter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også