EjendomsWatch

Udlandet giver panderynker hos Aarsleff

Entreprenørkoncernen bøvler med vanskelige markedsvilkår i især Polen, mens Danmark går fint.

Foto: PR

Børsnoterede Aarsleff måtte i også i tredje kvartal af sit forskudte regnskabsår se overskuddet falde en smule fra samme periode sidste år. Forretningsområdet Anlæg og Byggeri klarer sig som ventet, mens Rørteknik er præget af vanskelige markedsvilkår i Polen, Rusland og Ukraine. Udviklingen i Aarsleffs sidste forretningsområde, Fundering, betegnes som "positiv".

Omsætningen faldt i tredje kvartal til 2705 mio. kr. fra 2718 mio. kr., og resultatet af primær drift bakkede til 130 mio. kr. fra 150 mio. kr. i tredje kvartal af 2014/15. Endelig faldt resultatet før skat til 127 mio. kr. fra 145 mio. kr., og efter skat var der 96 mio. kr. i plus mod 112 mio. kr. i tredje kvartal året før.

Aarsleff, der i regnskabet kommenterer udviklingen i de første ni måneder af 2015/16, peger på, at omkostningerne til salg og administration er øget til 8 pct. af omsætningen fra 7,2 pct. af omsætningen sidste år. Det svarer til, at omkostningsbasen er øget med ekstra omkring 60 mio. kr. i de første ni måneder.

"Har ikke præsteret som ventet"

I bygge og anlæg steg omsætningen de første ni måneder til 5327 mio. kr. fra 5188 mio. kr., mens resultatet før renter faldt til 181 mio. kr. fra 219 mio. kr.

"Resultatet i Per Aarsleff A/S er bedre end forventet, mens resultatet i segmentets øvrige selskaber samlet set ikke lever op til forventningerne ved regnskabsårets begyndelse. Især Wicotec Kirkebjerg, Aarsleff Rail og Ístak har ikke præsteret som forventet," skriver Aarsleff og uddyber:

"Der er høj aktivitet på tilbudssiden med relativt høje tilbudsomkostninger til følge. Der er gode muligheder i markedet, men konkurrencen er hård."

I rørteknik er det især i øst, at Aarsleff er ramt af tilbagegang.

Omsætningen i Danmark steg 17 pct. til 367 mio. kr., men samlet blev det til et fald i salget til 1029 mio. kr. fra 1158 mio. kr. i de første ni måneder af 2014/15. Desuden blev resultatet før renter næsten halveret til 31 mio. kr. fra 61 mio. kr.

"Det samlede resultat i de udenlandske selskaber er under det forventede. Selskaberne i Sverige, Finland og Litauen er i en stabil udvikling, mens selskaberne i Polen, Rusland og Ukraine er stærkt påvirket af vanskelige markedsvilkår. Selskaberne i Polen og Rusland er tabsgivende, og i Ukraine er aktiviteterne indstillet," skriver Aarsleff.

Fastholder nedjusterede forventninger

Forretningsområdet Fundering udvikler sig til gengæld overordnet positivt.

Omsætningen steg i de første ni måneder til 1240 mio. kr. fra 1170 mio. kr., og resultatet før renter blev forbedret til 97 mio. kr. fra 72 mio. kr.

"Resultatet af de danske aktiviteter er markant bedre end forventet ved regnskabsårets begyndelse, og der er høj aktivitet på det danske marked. Det samlede resultat i de udenlandske selskaber lever ikke op til forventningerne primært som følge af resultatet i Polen, fremhæver Aarsleff om udviklingen.

For hele 2015/16 fastholdes forventningerne om et resultat på 400 mio. før skat. Forventningerne blev nedjusteret med cirka 30 mio. kr. i halvårsregnskabet.

Selskaber fortsætter kamp for tabt milliardkontrakt på Thule

Aarsleff vinder millionkontrakt på Bispebjerg Hospital

Ny storaktionær i Aarsleff tager over efter Danske Bank

Aarsleff underskriver kontrakter på Femern

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 4: Flyvende udskiftning

Der blev i den forgangne uge både taget afsked og budt velkommen i de højere luftlag hos en håndfuld større danske ejendomsaktører. Hos DSB måtte en overrasket chefveteran eksempelvis for første gang i sit liv prøve, hvordan det er at være arbejdsløs.

Danske Mipim-deltagere glæder sig til igen at netværke

MIPIM 2022: Europas største ejendomsesse, Mipim, vender tilbage til marts, og mange i branchen ser frem til at mødes efter en længere corona-pause. "Det er voldsomt effektivt," siger Exometric-topchef om en af årsagerne til den store interesse. Også Elf Development og Carlsberg Byen er topklar.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier