EjendomsWatch

Ugebrev har moderat negativ holding til Matas-aktien

Trods pæn organisk vækst er ugebrevet lunken over for materialistkæden. Kraftigt ekspanderende konkurrent er en af årsagerne.

Foto: Ritzau Scanpix/Peter Klint

Matas’ regnskab for første kvartal (april-maj) viste en overraskende pæn organisk vækst på 2,6 pct., men Økonomisk Ugebrev Formue er alligevel moderat negativ på aktien.

"2,6 pct. er umiddelbart højt og klart i den øverste ende af de udmeldte forventninger om 1-3 pct. vækst for helåret, men som investor skal man ikke lade sig forblænde af "væksten". Der var nemlig flere handelsdage i kvartalet grundet påskens placering i marts i år," fremhæver ugebrevet.

Matas' strategiplan frem til 2020 er en 4 mia. kr. i omsætning, hvilket, hvis det opfyldes, svarer til en vækst på 3 pct. årligt ifølge ugebrevet.

"Det er ikke voldsomt og viser med tydelighed, at Matas ikke er en vækstaktie på nogen måde, vurderer ugebrevet, der derfor fremhæver, at man som investor skal være indstillet på, at afkastet i udgangspunktet består af udbyttet på cirka 5 pct. Dertil kommer en god lav betaværdi (bevæger sig mindre end markedet, red.) på 0,4 pct."

Ugebrevet er dog ikke varm på aktien.

"I lyset af den forhøjede risiko (fra konkurrencen fra Normal, red.) indtager vi en afventede og moderat negativ holdning til Matas-aktien, indtil vi tydeligere kan af- eller bekræfte Normal-effekten," skriver ugebrevet.

Kursmålet sættes til 115-125 kr. på seks måneders sigt mod en slutkurs fredag på 128,00 kr.

Matas opruster med nye butikker i Danmark

Matas-udfordrer har vokseværk

Matas og Normal væbner sig til landsdækkende butikskrig

Mere fra EjendomsWatch

Kaserne solgt til pengemænd fra Dubai – udlandsdansker spøger stadig

Tidligere militærkaserne i Nordsjælland er blevet solgt for et tocifret millionbeløb til udenlandske investorer. Udlandsdansker, der længe har forsøgt at overtage ejendommen, spiller stadig en rolle. Kurator i konkursboet, der sælger, varsler erstatningssag på baggrund af tidligere mislykkede handler.

ATP-rekordsalg blev igangsat allerede for et år siden

Et fremadstormende ejendomsmarked var den primære årsag til, at ATP for godt et år siden satte gang i salgsprocessen vedrørerende pensionsinvestorens milliardaktiv North Galaxy i Bruxelles, som ellers var købt som en langsigtet investering så sent som i 2014.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier