
Claus Hommelhoff, stifter af Formuepleje og ejendomsinvestor, har besøgt Odense sammen med Anker Boye (S), borgmester i Odense Kommune. Det skriver Fyens Stiftstiende, der var med på rundturen.
Følget besøgte områderne omkring Syddansk Universitet, Odense Havn og Thomas B. Thriges Gade, der udgør nogle af de mest markante udviklingsprojekter i Danmarks tredjestørste by. Claus Hommelhoff og Formuepleje er begyndt at have aktiviteter i Odense og har planer om at åbne et kontor i byen.
"Vi har 40 mand ansat i Aarhus og 30-35 i København. Og i stedet for at bruge en masse tid på landevejen kunne det være rart med en base i Odense, hvis vi kan finde de rigtige mennesker. Det spiller også ind, at Odense er vågnet op af sin tornerosesøvn. Der sker noget, som, jeg synes, er rigtig spændende," siger Claus Hommelhoff til Fyens Stiftsstidende.
Han fortæller videre, at Odense er i spil inden for forretningsområderne formuepleje og investeringer i boligejendomme. Claus Hommelhoff påpeger samtidig, at det kræver, at de rigtige personer henvender sig og er med på idéen. Men der er potentiale til stor, uafhængig spiller i Odense i forhold til de store banker, lyder det fra rigmanden, der er født i Odense.
Milliardinvesteringer skal gøre Odense attraktiv for investorer
Ejendomsmatador går efter kontorejendomme uden for centrum
Rigmand fra Aarhus snubler over indbringende ejendomsprojekt
Mere fra EjendomsWatch
"State of the art": Ny ejer vil forvandle 129-årig ejendom på Københavns Rådhusplads
Ny ejer af den 14.000 kvm store Helmerhus-bygning i hjertet af København er med hjælp fra Henning Larsens tegnestue klar til at ændre ejendommen markant. Endnu ikke offentliggjort materiale viser, at planerne bl.a. tæller restauranter og butikker i stueplan samt en helt ny etage ”med 360 graders udsigt over byen.”
Danica-direktør kalder det "fair" at give rabat på inflationsdrevne huslejestigninger
Mens visse udlejere vælger at hæve huslejen til det højest mulige niveau i en tid med rekordhøj inflation og stigende omkostninger, har en af landets største aktører, Danica Ejendomme, valgt at barbere halvdelen af lejestigningen. ”Vi vil gerne have, at vores lejere har råd til at blive boende,” forklarer adm. direktør Michael Nielsen.