EjendomsWatch

Britisk sportskæde skyder dansk ekspansion i gang

JD Sports etablerer 800 kvm butik på Strøget i København og varsler yderligere butikker i Danmark.

Foto: PR

Den britiske sportskæde JD Sports, der bl.a. præsenterer mærker som Adidas, Nike, The North Face samt egne mærker, igangsætter en større ekspansion i Danmark.

Efter at have åbnet JD Sports i Københavns Lufthavn er turen nu kommet til en regulær flagskibsbutik på Strøget i København.

Her åbner kæden medio september en 800 kvm på hjørnet af Nytorv og Frederiksberggade, en bygning, der tidligere har huset en filial af Danske Bank.

"Vi ser frem til at åbne vores første store JD-butik i hjertet af København. Danmark er et vigtigt nyt marked for JD Sport og denne butik forventer vi kun er begyndelsen på en større ekspansion i Danmark," hedder det fra Olivier Benoni, der har titel af europæisk expansion manager, i en pressemeddelelse.

Det er Capital Investment med Jesper Damborg i spidsen, der har forestået udlejningen i samarbejde med den københavnske butiksmægler Absalon & Co.

"Det er en fornøjelse af kunne byde JD Sports velkommen i en fantastisk ejendom, der helt klart vil betyde en unik eksponering for JD-mærket i Danmark. Det understreger samtidig den tendens, som vi har set de sidste par år, hvor store internationale mærker åbner butikker i København for at blive præsenteret for et købestærkt dansk publikum og udenlandske turister," siger Jesper Damborg i meddelelsen.

Mens JD Sports således får butik stueetagen er Domstolsstyrelsen for nylig rykket ind på 1.-5. sal.

Det er britiske Standard Life, der ejer bygningen. Den britiske kapitalforvalter købte tidligere i år Danske Banks hovedsæde for 1,4 mia. kr.

Storinvestor løber med Danske Banks hovedsæde

Danske Bank tjener ca. 800 mio. kr. på at sælge sit hovedsæde

Rig tysk familie køber strøgejendom for 200 mio. kr.

Fransk luksusfirma flytter ind i strøgejendom

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 47: Den svære afsked

Udskiftning i ledelseslaget hører til livets gang i den danske ejendomsbranche, men som vi så eksempler på i den forgange uge, kan det gøres mere eller mindre elegant. Samtidig gjorde nogle af de helt store aktører sig gældende, og den største af dem alle truede ligefrem med at vende Danmark ryggen.

Aftale med ny statslig superfond betyder fuldt hus hos pensionsinvestor i Nordhavn

AP Ejendomme og Danmarks Eksport- og Investeringsfond indgår lejeaftale til et trecifret millionbeløb, der gør den nye offentlige fællesfond til ankerlejer i det knap 17.000 kvm store Orienthuset, som står klar i Nordhavn til marts. Adm. direktør hos AP Ejendomme Peter Olsson beretter om markant lejerinteresse fra både ind- og udland.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier