Realdania poster millioner i udsatte boligområder

Tre udsatte boligområder kan se frem til en ansigtsløftning på samlet 75 mio. kr., lyder det i en pressemeddelelse fra Realdania.
Realdania vil sammen med kommuner og boligorganisationer søsætte indsatser i Værebro Park i Gladsaxe, Tåstrupgård/Gadehavegård/Charlottekvarteret i Høje-Taastrup samt Stengårdsvej i Esbjerg. De to sidstnævnte falder begge under regeringens definition på ghettoer.
"Vi vil gerne give et væsentligt bidrag til udviklingen af de udsatte boligområder, så alle får gode muligheder for at udfolde det gode liv. Men skal vi løse opgaven og vende områdernes udvikling, er der behov for en ny tilgang, hvor vi løfter blikket og ser boligområderne i sammenhæng med resten af byen. Det kræver en styrket koordinering og tværgående samarbejde mellem aktører og indsatser – og ikke mindst et langt, sejt træk. Det kan også betyde, at vi skal genoverveje eksisterende love og rammevilkår", siger Anne Skovbro, filantropidirektør i Realdania, i pressemeddelelsen.
Frem til og med 2020 vil parterne udvikle strategier og konkrete projekter for at udvikle bæredygtige bydele i de 3 områder. Realdania har afsat 75 mio. kr. til indsatsen - heraf 20 mio. kr. til en pulje til innovative projekter, der kan søges af aktører fra de øvrige udsatte boligområder.
Byggebosser til beslutningstagere: Lad os nu rykke med den nye planlov
Relaterede artikler:
Kuben Management satser på vækst i 2016
For abonnenter
KAB klar til at investere for fem milliarder
For abonnenter