
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) har nu nedsat det udvalg, der skal komme med forslag til en revision af ejerlejlighedsloven.
Den har bl.a. betydning for hvilke boligformer, det danske boligmarked skal bestå af.
Den gældende lov stammer fra 1966 og har undergået omkring 20 lovændringer. Nu varsler ministeren en moderniseret og tidssvarende lov.
"Forholdene på boligmarkedet har betydning for størstedelen af befolkningen, og ændringer i reglerne på området vil både påvirke den enkelte borger og samfundet som helhed. Derfor har det været vigtigt for mig at få sammensat et fagligt stærkt hold med dybgående kendskab til boligområdet," siger ministeren i en pressemeddelelse.
Udvalget, der skal komme med forslag, er følgende:
• Hans Henrik Edlund (formand), professor ved Aarhus Universitet, Juridisk Institut
• Mette Neville, professor ved Aarhus Universitet, Juridisk Institut
• Morten Skak, lektor ved Syddansk Universitet, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi
• Christian Bjørnskov, professor ved Aarhus Universitet, Institut for Økonomi
• Jan Hansen, direktør i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
• Iben Mai Winsløw, advokat, indstillet af Danske Advokater og Advokatrådet
• Torben Juulsager, formand i Den Danske Landinspektørforening
• Lars Brondt, direktør i Ejendomsforeningen Danmark
• Erling Friis Poulsen, afdelingschef i Kommunernes Landsforening
• Helene Toxværd, landsformand for Lejernes Landsorganisation
• Lotte Pia Mollerup, afdelingschef i Realkreditrådet
• Jesper Engbjerg, fuldmægtig i Finansministeriet
• Pia Scott Hansen, chefkonsulent i Udlændinge-, Integration og Boligministeriet
• Line Nørbæk, kontorchef i Erhvervs- og Vækstministeriet
Udvalget skal aflevere sin rapport med anbefalinger, herunder et udkast til ny ejerlejlighedslov med bemærkninger eller udkast til ændringsforslag med bemærkninger til den gældende lov inden udgangen af tredje kvartal 2017.
Regeringen vil præcisere regler om tilbudspligten til lejere
Regeringen vil ændre byfornyelsesloven
Minister dybt bekymret over skærpede krav til realkreditselskaber
Mere fra EjendomsWatch
Frederik Barfoed: Regeringsforslag er udtryk for "massiv hetz mod ejendomsbranchen"
Der er tale om ”en skræmmende og meget uhyggelig udvikling,” når regeringen ønsker at styre lejeudviklingen på det private boligmarked. Sådan lyder det fra Barfoed Groups koncerndirektør, Frederik Barfoed, der kalder det ”gratis point,” når pensionsinvestoren Danica går ud og lover rabat på de inflationsregulerede huslejestigninger.
Udlejer sætter grænse for lejestigning: Nuværende niveau er "i overkanten"
Lejere hos AKF-koncernen vil det kommende år ikke opleve, at den ellers indeksregulerede husleje stiger mere end 4 pct. ”Det er vigtigt for os, at vi ikke bidrager til en usund økonomi hos vores boliglejere,” forklarer topchef Ino Dimits, der ikke mener, at et lovindgreb fra regeringens side er vejen frem. (Opdateret)