Huslejepriser på himmelflugt hos københavnske butikker
Det er blevet væsentligt dyrere at være selvstændig erhvervsdrivende i København. Over de sidste fire år er gennemsnitsprisen for en ledig butik i København vokset med 44 pct. Det skriver Berlingske Business.
Tallene kommer fra Oline.dk, der er Danmarks største portal for erhvervslokaler. Opgørelsen er baseret på priser for rundt cirka 1.100 ledige butikslokaler udbudt via Oline.dk og inkluderer lejemål fra både erhvervsmæglere, pensionskasser og ejendomsselskaber. Tallene er renset for nogle af de dyreste lejemål på Strøget.
Aberdeen køber strøgejendom for et trecifret millionbeløb
Kendt hjørneejendom på Strøget i København skifter ejer
Rig tysk familie køber strøgejendom for 200 mio. kr.
En af de store vindere af prisstigningen er ejendomsselskabet Jeudan, der udlejer en stor del af de københavnske butikslokaler.
"Det er rigtigt, at vi ser høje prisstigninger i visse områder. På Strøget er det måske endda i underkanten med de 44 pct. Det samme gør sig gældende i latinerkvarteret, der ganske vist ikke er helt oppe på samme prisniveau, men alligevel godt deropad," siger adm. direktør i Jeudan, Per W. Hallgren, til Berlingske Business.
Hos konsulentfirmaet Birch & Birch peger man på, at udviklingen er dårligt nyt for de selvstændige erhversdrivende.
"Udviklingen rummer en fare for, at vores store byer kommer til at ligne hinanden rent udbudsmæssigt. Hvor det så at sige er Tordenskjolds soldater og de samme kæder, der går igen i alle storbyernes gader og indkøbscentre. Og det er faren. De skæve eksistenser har simpelthen ikke råd til at være der," siger Flemming Birch, partner i Birch & Birch.
Relaterede artikler:
Hjørneejendom på Strøget i København skifter ejer
For abonnenter