EjendomsWatch

Kvalitena har store opkøbsplaner med Nordicom

Dansker forventes at indtage posten som bestyrelsesformand i det svenske ejendomsselskabs andet opkøb på dansk jord. Han bliver samtidig medejer og varsler vækst for milliarder frem mod 2020.

Med svenske Kvalitenas annoncerede overtagelse af aktiemajoriteten skal Nordicom fremover have en ny strategi, skriver Børsen. Hidtil har den stået på en defensiv kurs, hvor aktiverne løbende blev solgt. Fremover kommer der opkøb på dagsordenen, hvor forventet to tredjedele vil være erhvervelse af eksisterende ejendomme, og den sidste tredjedel bestå af udviklingsprojekter med nybyggede ejendomme.

"Vi har en foreløbig plan om, at vi i 2020 vil have en balance på 5 mia. kr., og vi ligger i dag på ca. 2 mia. kr. Vi ser et vækstscenarie foran os," siger Henrik Frisch til Børsen.

Erhvervsmanden Henrik Frisch bliver en central brik i fremtidens Nordicom, hvor han ifølge Børsen ventes at blive bestyrelsesformand. Han er blandet andet kendt som investor i og leder af ejendomsselskabet Admiral Capital, som Kvalitena ejer 53 pct. af. Henrik Frisch bliver også medejer af Nordicom.

Svensk investor vil købe Nordicom

Det svenske ejendomsselskab Kvalitena er klar med op til 120 mio. kr. i likvid kapital. Oveni kommer kreditoraftaler med flere banker, der både eftergiver gæld og konverterer gæld til egenkapital. Manøvren vil øge egenkapitalen i selskabet med 430 mio. kr. fra minus 80 mio. kr. til 350 mio. kr. Kvalitena vil i sidste ende blive ejer af omkring 60 pct. af aktierne, hvor de eksisterende aktionærer bliver udvandet.

Giganthandel til over 4 milliarder er under opsejling

Kommende milliardhandel får tyngde i provinsen

Mere fra EjendomsWatch

Ugens bedste historier på EjendomsWatch

Thylander på udsalg, to nye Nrep-fonde og en vigtig aftale for Deas var blandt nyhederne i ejendomsbranchen i den forløbne uge, der også bød på interview med MT Højgaard, Nordicom og DSB, mens Gefion Group mødte skarp kritik fra entreprenør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Latest news from FinansWatch (dk)

Seneste nyt fra Watch Medier