EjendomsWatch

5000 fejlmonterede bolte forsinker multiarena

Byggeriet af Københavns nye vartegn er ramt af forsinkelser, hvilket har kostet ejerne - Realdania og Københavns Kommune - et trecifret millionbeløb. Selskabet bag er dog stadig særdeles godt polstret.

Foto: PR

En entreprenørs fejlagtige montering af 5000 bolte i tagspærene har kostet mellem tre og fire måneders forsinkelser i byggeriet af Københavns nye multiarena i Ørestad. Derfor er meldingen nu, at den planlagte udlejning til driftselskabet Danish Venue Enterprise først vil starte fra andet halvår af 2016 og løbe 30 år frem.

Det fremgår af 2015-regnskabet for selskabet bag multiarenaen, Arena Cphx.

De to ejere, Realdania og Københavns Kommune, har efter kalenderårets afslutning besluttet at tilføre selskabet ansvarlig lånekapital på i alt 130 mio. kr. blandt andet som følge af forsinkelsen lige som de har udstedt garantier for lån på i alt 25 mio. kr. i forbindelse med den forsikringssag, der verserer som følge af fejlmonteringerne fra entreprenøren.

Det er artitektfirmaet 3xN, der er totalrådgiver på arenaprojektet.

"Under gennemførelse af byggeriet har selskabet konstateret et usædvanligt stort antal fejl og mangler i projektmaterialet," hedder det i regnskabet, som ledelsen erklærer sig tilfreds med.

Egenkapital på næsten 600 mio. kr.

Da arenaen ikke er taget i brug endnu, kom Arena Cphx ikke overraskende ud af 2015 med et negativt resultat på 18,4 mio. kr. Egenkapitalen i selskabet er derfor faldet til lige over 599 mio. kr.

Til gengæld vurderes det i regnskabet, at byggeriet er steget med over 414 mio. kr. i værdi i løbet af 2016 i takt med den øgede færdiggørelsesgrad, så den samlede værdi arenabygningen lød ved udgangen af 2015 på lige over 750 mio. kr.

Selskabets soliditet udgør 53 pct.

Den tidligere direktør i Parken Sport & Entertainment Dan Hammer er direktør i selskabet Danish Venue Enterprise, som skal sørge for den daglige drift af den 15.000 personer store arena.

Selskab bag ny multiarena går tiggergang hos ejere

Mere fra EjendomsWatch

Kirkbi nærmer sig 9 mia. kr. i mursten

Lego-familie fortsætter med at udvide ejendomsporteføljen i Europa. Senest er godt 17.000 kvm i Schweiz føjet til, så man samlet udlejer over 300.000 kvm.

Klumme: Fri bolig i selskabets ejendom kan koste dyrt

Det er skattemæssigt meget dyrt, hvis et selskab stiller en bolig til rådighed for hovedaktionæren eller hans nærtstående, lyder det fra advokat i denne klumme. En ny sag, der omhandler et ejendomsselskab, har kostet ejerne en ekstraregning i skat.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier