EjendomsWatch

Danske Bank vil tilbyde realkreditlån i Sverige

Danske Bank er på vej med svensk realkreditselskab, bekræfter banken.

Foto: Danske Bank billedarkiv

Danske Bank har gjort alvor af sine tidligere udtalelser, da banken onsdag har sendt en ansøgning til det svenske finanstilsyn om at etablere et realkreditinstitut i Sverige.

Det oplyser Danske Banks svenske afdeling til Ritzau Finans.

Banken ønsker med realkreditinstituttet at forbedre sin position på det svenske privatmarked ved at være i stand til at udstede sikkerhedsstillede obligationer.

"Vi ønsker at fremme vores position på det svenske marked - ikke mindst på det private marked. Ved at etablere et realkreditselskab har vi adgang til en stabil finansieringsplatform, der i sidste ende vil gavne vores kunder. Formålet er at få adgang til det svenske kapitalmarked gennem sikkerhedsstillede obligationer, hvilket i sig selv giver en favorabel finansiering," skriver Stojko Gjurovski, direktør for den svenske Personal Banking-afdeling, i en mail til Ritzau Finans.

Direktøren oplyser, at forhåbningen er, at banken kan starte realkreditselskabet i Sverige i løbet af 2017.

 

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 47: Den svære afsked

Udskiftning i ledelseslaget hører til livets gang i den danske ejendomsbranche, men som vi så eksempler på i den forgange uge, kan det gøres mere eller mindre elegant. Samtidig gjorde nogle af de helt store aktører sig gældende, og den største af dem alle truede ligefrem med at vende Danmark ryggen.

Aftale med ny statslig superfond betyder fuldt hus hos pensionsinvestor i Nordhavn

AP Ejendomme og Danmarks Eksport- og Investeringsfond indgår lejeaftale til et trecifret millionbeløb, der gør den nye offentlige fællesfond til ankerlejer i det knap 17.000 kvm store Orienthuset, som står klar i Nordhavn til marts. Adm. direktør hos AP Ejendomme Peter Olsson beretter om markant lejerinteresse fra både ind- og udland.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier