EjendomsWatch

Muusmann overtager tabsgivende konsulenthus

Konsulentfirmaet Muusmann overtager byggerådgiveren Archimed efter svigtende resultater.

Foto: PR

Byggerådgiveren Archimed med Pernille Weiss Terkildsen i spidsen overtages 1. juni af konsulenthuset Muusmann, meddeler Muusmann i en pressemeddelelse.

Det sker efter, at Archimed har haft svært ved at få økonomien til at løbe rundt.

2014 endte med et underskud på 867.000 kr. efter et fald i bruttoresultatet, hvilket Pernille Weiss Terkildsen betegnede som utilfredsstillende.

I marts i år gennemførte selskabet en kapitalnedsættelse for at dække et underskud, hvorved Archimed blev et anpartsselskab mod tidligere et aktieselskab. Ved samme lejlighed fratrådte bestyrelsen.

"Det, jeg ville med mit lille firma, kan jeg meget bedre realisere under Muusmanns flag, fordi vi der er et større og stærkere team af højt kvalificerede og erfarne konsulenter," siger Pernille Weiss Terkildsen i pressemeddelelsen fra Muusmann, hvor hun får titel af chefkonsulent.

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 2: Over grænsen

Udenlandske investormilliarder tilflyder i højere grad end nogensinde før det danske ejendomsmarked, hvilket skaber grobund og et lukrativt marked for lokale aktører, der ønsker at give en hjælpende hånd.

Arkitektchef fratræder "efter gensidig aftale"

Erik Arkitekter i Viborg har ved årsskiftet sagt farvel til sin adm. direktør, der også har været partner. Forretningsudvikling kræver et blik for nuancerne hos hver kunde, uddyber virksomheden.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier