Fynsk ejendomsinvestor anker fængelsdom

Frederik Barfoed vil ikke acceptere dom for tyveri af strøm
Foto: Carsten Andreasen/Polfoto
Foto: Carsten Andreasen/Polfoto

Frederik Barfoed, kendt fynsk udlejer af ejendomme og lejligheder, blev fredag idømt betinget fængsel for tyveri af strøm. Nu er dommen anket til landsretten, skriver Fyens Stiftstidende.

Ejendomsmatador idømt fængselsstraf for at stjæle strøm

"Jeg er overrasket og meget chokeret. Den er helt og aldeles forkert, og jeg synes, vi på alle måder har dokumenteret, at der ikke er foregået noget ulovligt. Vi anker selvfølgelig dommen," siger han til avisen.

Det er et beskedent beløb på knap 38.000 kr., som Energi Fyn og byretten mener, der er stjålet strøm for. Pengene er allerede betalt, hvilket ejendomsudlejeren forklarer med, at han altid betaler sine regninger og ikke har villet løbe fra noget som helst.

Han fastholder, at en hændelig fejl begået af en håndværker, har medført et utilsigtet tyveri af strøm, hvilket "er blevet kørt helt vildt op."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også