EjendomsWatch

Tjenesteboliger er på vej på det aarhusianske ejendomsmarked

Region Midtjylland vil sælge sine læge- og funktionærboliger ved Aarhus Universitetshospital. De renoveringsmodne ejendomme er prissat til trecifret millionbeløb.

Foto: Ritzau Scanpix/Kenneth Lysbjerg Koustrup

Region Midtjylland vil af med sine nuværende læge- og funktionærboliger i Aarhus. I stedet skal lægeboliger lejes hos Aarhus Kommune. Det skriver JP Aarhus.

De nuværende lægeboliger fordeler sig på 57 ejerboliger og 13 lejeboliger. Derudover har Region Midtjylland i dag 62 funktionærboliger, der ligesom de fleste af lægeboligerne ligger i Barthsgade ved Aarhus Universitetshospital på Nørrebrogade og i Tage-Hansens Gade ved det tidligere amtssygehus. Regionen vil sælge ejerboligerne, som trænger til ombygning og renovering.

"Lejlighederne er ikke blevet sat ordentligt i stand i årenes løb. Der venter derfor en stor opgave med at renovere dem, og vi vælter os ikke i anlægsmidler," siger formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), til papirudgaven af JP Aarhus.

De to ejendomme vurderes af kunne sælges for ca. 140 mio. kr. Som erstatning arbejder regionen med to modeller. Enten får Region Midtjylland en privat udbyder til at opføre 73 lægeboliger i forstaden Gellerup, hvor regionen efterfølgende vil leje sig ind på en langtidskontrakt. Eller også lejer regionen 73 lægeboliger af private udlejningsvirksomheder. Administrationen i Region Midtjylland foretrækker den første model.

Boligkvarter i Aarhus får en hård fødsel

Aarhus-forstad gør klar til 25.000 nye indbyggere

 

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 26: Over for gult

Med dagens Tour de France-start i København viser hovedstaden endnu engang sin status som en international by. Ikke så sært, at udenlandske investorer stadig gerne vil have del i værdierne, også selvom de måske tager et dyk for en tid.

Trængt boligfond må alligevel skride til salg

Frederiksberg Boligfond er stadig i så sårbar økonomisk situation, at der skal skaffes penge via ejendomssalg – præcist det, der i 2018 udløste folkelige protester, da Blackstone var udset som køber.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier