Politikere vil sikre blandede boligtyper i Aarhus

En ny boligpolitk i Aarhus Kommune betyder, at kommunen via byplanlægning vil sikre tilstrækkelig plads til et varieret udbud af boligtyper geografisk fordelt i kommunen. Det skriver JP Aarhus. De nye retningslinjer vil få indflydelse på det aarhusianske boligmarked.
"Boligmarkedet i Aarhus skal fungere godt. Derfor er det nødvendigt, at byen sørger for at støtte boligforeningernes nybyggerier og for at skabe en blandet by gennem planlægning. Ellers får vi ikke nok af de rigtige boliger de rigtige steder," siger Kristian Würtz (S), rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, til JP Aarhus om baggrunden for den kommende boligpolitik.
Aarhus går fra stor by til storby
Aarhus gør klar til næste byggeprojekt
Aarhus Kommune vil lave strategiske grundopkøb for at lave bl.a. plads til etageboliger eller parcelhusgrunde. Kommunen vil også samarbejde med investorer, projektudviklere og de almene boligforeninger for at sikre den ønskede udvikling. Boligpolitikken har været sendt i høring og forventes vedtaget af byrådet inden sommerferien.
Ifølge Aarhus Kommunes egne tal fra 2014 er 49 pct. af de aarhusianske boliger private, mens 28 pct. er almennyttige. 11 pct. af boligerne ligger i et A/S eller APS. 5 pct. er andelsboliger. Ifølge kommunens boligprognose pr. 28. april 2014 for årene 2014-2021 indgår en forventet tilvækst af familieboliger på 7685, svarende til knap 1000 familieboliger årligt i gennemsnit.